The CityGirl

Smut ud i Ørestaden!

Jeg har boet i min lejlighed i næsten ti år. Det er mit mest vellykkede kærlighedsforhold til dato – og måske nok derfor bliver jeg en kende fornærmet, når potentielle købere kritiserer mit hjem. Lidt ligesom at jeg godt må sige at min bror er en spasser, men der er sgu ikke nogen andre der må!

Så derfor er det blevet en ganske grænseoverskridende sag for mig at sælge min lejlighed. For folk er jo iskolde i røven og siger deres mening – som min ejendomsmægler så videreformidler til mig. Og så bliver jeg sur.
I virkeligheden burde jeg være glad for at der så meget run på lejligheden. At der har været virkelig mange fremvisninger på bare sølle to uger. At folk klikker lystigt på den på nettet og rekvirer salgsopstillinger i stor stil.

Men når en Hellerøv-frue (antager jeg, at hun er), som skal købe lejlighed til barnet siger, at min lejlighed trænger til at få lavet virkelig meget, så bliver jeg fornærmet. For det er jo løgn! Og når det viser sig, at det hun taler om, er at male lidt og rense en stuk, så bliver jeg sur – og vil overhovedet ikke sælge til sådan en gimpe! Så kan hun sgu tage ud til Ørestaden og købe noget sjæl-løst nybyggeri, som er så røvsygt, at det sikkert vil tilfredsstille hende. Så har hun ikke fortjent at bo en gammel bygning med sjæl, i en fantastisk lejlighed på en af Københavns bedste adresser.

Og når et andet forældrepar melder tilbage, at de synes min lejlighed er slidt, så bliver jeg virkelig irriteret. For ja, selvfølgelig er vi i den slidte kategori, når ejendommen er 150 år gammel! Men når køkken, bad, vinduer, radiatorer er nye – hvad fanden er så problemet. Igen håber jeg, at de køber noget ligegyldigt lort ude i Ørestaden!

Det er bare ikke konstruktive argumenter. I min optik. Hvis de derimod havde sagt det samme om den lejlighed jeg faldt over i dag, som var noget faldefærdigt lort, som var to lejligheder slået sammen. Men kun juridisk – så man skulle lige selv sørge for resten. Så ville jeg have givet dem ret.

Smut ud i Ørestaden, tåber! I har ikke fortjent at bo et fedt sted med sjæl på en fænomenal adresse!

Categories: boligsalg

Gi’ mig en chance til! » « Kollektiv off dag

6 Comments

  1. Jeg er håndværker og arbejder i både nye og gamle huse.
    Folk ved sjældent hvad de snakker om…

  2. Det er afskyeligt at have sit hjem til salg. Især hvis man holder af sit hjem. Vores tidl. lejlighed var i et 100 år gammelt hus og folk kom med de dummeste kommentarer om stedet. Man er nødt til at lukke ørene selv om det er mega svært. Jeg tudede da vi flyttede fordi jeg havde hørt hvad den nye ejer havde tænk sig at gøre ved min dejlige gamle sjælfulde lejlighed.

    • The CityGirl

      3. januar 2012 — 21:10

      Og de spilder alles tid, når de ikke bare nærlæser salgsopstillingen og ser, at huset er så gammelt som det nu engang er. Man snyder jo ikke med de faktuelle oplysninger – mest fordi man ikke kan, og det virkelig vil være dumt.

      Tak for “tip” – skal virkelig ikke høre noget som helst om hvad ny ejers planer vil være. Folk er sgu nogle idioter!

  3. Er det i virkeligheden ikke noget med selv at gå i hi i Ørestaden mens folk glor på lejlighed?

    Håber det går hurtigere end for mine forældre da jeg var barn. Det tog så længe at sælge, at “Far, mor, barn”-legen med dukker blev til “far, mor, barn og ejendomsmægleren”-legen!

    • The CityGirl

      3. januar 2012 — 22:30

      Så dobbeltstraf? At folk både skal have lov at trashe mit hjem, samtidig med at jeg skal tage ud i Ørestaden og være deprimeret? Det håber jeg ikke er reglen. Det magter jeg bare ikke!

      Og ja, jeg regner ikke med at det her boligsalg er noget mine eventuelle og helt teoretiske, imaginære børn kommer til at opleve ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑