The CityGirl

How to optimize your flu

Der er ikke mange der ved det, men der findes faktisk måder, hvorpå du kan gøre din influenza betydelig federe. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at den kan blive herre fed!
Og det bedste af det hele er, at det ikke kræver særlig meget.

1) Sørg for at influenzaen rammer inden du er faldet i søvn om aftenen. På den måde får du så lidt søvn som muligt, da du har det så dårligt, at du ikke kan sove.

2) Sørg dernæst for, at du ikke rigtig kan melde dig syg på arbejde, fordi alle er hængt op lige de her to dage, således at du bliver nødt til at ligge derhjemme i et limbo af sygdom og hjemmearbejde.

3) Sørg for at der er så mange fremvisninger på din lejlighed som overhovedet muligt, således at du ikke blot skal fjerne dig selv fra lejligheden, mens dette står på, men naturligvis også den herlige sygdoms-indelukkede-døds-lugt der altid hurtigt opstår i kølvandet på sådan noget her.

4) Sidst men ikke mindst, så sørg for guds skyld for, at du har det lige dårligt nok til ikke selv at kunne køre bil, så din far er nødt til at hente dig, og du kan stå nede på gaden og tage prisen for ynkelighed mens du venter på bilen i regnvejr og med en dyne under armen.

Når disse fire punkter kan krydses af listen, så lover jeg, at den fedeste, mest awesome influenza er i hus. Ellers giver vi pengene retur.

Categories: boligsalg, sygdom

Redebyggeri af værste grad » « Gi’ mig en chance til!

9 Comments

  1. Fårk altså!

    God bedring.

    Og så er min pisse-i-buks-sygdom jo intet ved siden af. Dog utrolig heldigt at jeg ikke er tvunget til at forlade matriklen i længere tid ad gangen

    Skal du have tilsendt Otrivin og romkugler?

    • The CityGirl

      5. januar 2012 — 22:56

      Jeg tror godt vi kan dele prisen – specielt hvis du har rendt rundt med det i flere dage. Men uanset hvad, så ja, så skal du virkelig være glad for at du ikke skal forlade huset. Ting man ikke har tænkt over, men det er virkelig nederen at være tvunget ud af huset når man er syg…

      Tak for tilbud – har dog otrivin, og romkugler er overflødige pt. The fucking flu har taget min søde tand! :-(

  2. aii du har da fået en fantastisk start på det nye år :( rigtigt god bedring og tror bare du trænger til et varmt fodbad med god massage til*S

  3. Uff, god bedring. Hjalp det ikke lidt at komme hjem til far og mors bekymrede omsorg? – Eller gjorde det bare det hele værre?

    • The CityGirl

      6. januar 2012 — 12:43

      Tak :-)
      Faktisk fik jeg det en del værre igen om aftenen efter jeg havde været derude – men efter en nogenlunde nattesøvn er det blevet lidt bedre i dag. Manglede også bare, skulle man synes…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑