The CityGirl

En blondine går ind til T. Hansen…

Da jeg nåede til Storebæltsbroen og så skiltet med “Der frarådes kørsel med vindfølsomme køretøjer pga. kraftig blæst”, blev jeg en kende bleg. Men jeg havde jo en aftale i Odense, og hvad skulle jeg gøre? Stoppe bilen ved betalingsanlægget og blaffe resten af vejen?
Så jeg bed tænderne sammen, bad Miss Marilyn om at klemme ballerne sammen og koncentrere sig, og så lagde vi os pænt mellem to lastbiler, så det virkede ok at køre 60-70 km/t mens blæsten gjorde alt for at blæse os ned i Storebælt.

Det var virkelig ikke sjovt. Og mens vi kørte der i evigheder (broen er virkelig, virkelig lang når man kører så langsomt!), tænkte jeg, at de to ting jeg hader allermest i hele verden er parkeringskældre med fucked up ramper og broer.

Vi kom helskindet frem, jeg fik igen ros for mine tænder, også selvom de er så store (hold nu kæft med at tale om at mine tænder er store!) og vi forlod Odense efter tre kvarter. Med storm-angst i kroppen kørte vi mod lortebroen med lorteblæsten, og igen overvejede jeg hvad jeg skulle gøre, hvis det blæste for meget. Men vi kom igen helskindet over, og i en sejrsrus over at have forceret storm og blæst, og have fået døren i førersiden op en enkelt gang, tænkte jeg, at dét skulle Miss Marilyn og jeg fejre. Det virkede så rigtigt at vi begge skulle belønnes for tandlægebesøg og bro-forceringer.

Ergo skulle der købes en ny bilradio, så jeg langt om længe kunne få lov til at tilslutte noget ordentlig musik og slipper for alskens lokalradio, som man kommer alt for meget i nærheden af på strækningen Kbh-Odense, hvor man forsøger at finde noget brugbart at lytte til.

Hvor svært kan det være? Man kører vel bare i T. Hansen – og så kører det jo for dig? Troede jeg. For tydeligvis havde jeg intet begreb om hvor den skide butik lå, hvorfor jeg lige måtte bruge tusind år på at cirkulere rundt i Gladsaxe området, for tilsidst at give op og slå det op på telefonen og få gang i GPS’en.
Endelig fremme og ikke mange sekunder efter havde jeg købt en ny bilradio. Den flinke, kække fyr rådede mig til lige at se om stikkene passede inden jeg kørte derfra – for ellers skulle jeg måske have en adapter. Således så gjort, og jeg sad og fedtede rundt med det ude i bilen uden at der var det mindste spor af plug’n’play.

Tilbage i butikken og sige, at lortet ikke virkede. Den flinke, kække fyr bad mig køre om bag ved, hvilket jeg gjorde. Og i det jeg tændte motoren, kom der pudsigt nok også strøm til den nye radio, som fungerede fortrinligt! Overvejede et splitsekund bare at flygte derfra, men kunne ikke få mig selv til at lade fyren vente forgæves omme bagved.

“Det var bare mig der var blond…”, indrømmede jeg og forklarede hvad problemet havde været. Prøvede også at få ham til ikke at sige det til nogen, men jeg tvivler på at han holder det løfte. For det er vel ikke hver dag der tropper über hjælpeløse blondiner op, som man ikke kan gøre andet end at grine ad.

Categories: bøjle, tandlæge

Næppe en dronning værdig » « Not so fucking cool!

4 Comments

  1. Nu igen? :) Jeg synes da, at jeg kan huske, at du har købt ny bilradio før.
    Hvad kan du så høre nu, som du ikke kunne høre før? DAB? iPhone?

    • The CityGirl

      13. januar 2012 — 23:36

      Jojo, men vi opgraderer stille og roligt. Hun kom jo med kassettebånd i sin tid, så det skal jo ikke være alt for voldsomt ;-)
      Og det er med iPhone tilslutning – aner ikke om der er DAB; det interesserede mig ikke ;-)

  2. You’r so funny and make me laugh.. Den gamle radio tændte den ikke også først når tændingen var på?

    Det på broen er jo til at forberede sig på. Kig på den vindpose der viser vindretningen, er vinden på kryds af kørselsretningen, så vær opmærsom på at vinden forsvinder OG kommer igen når du passerer pylonerne, lastbiler mv. der er større end dig og din dyt. Modvind og medvind, no problem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑