The CityGirl

‘Du har haft din storhedstid’

Jeg har fået en ny studentmedhjælp, og hun er ikke bare sød, dygtig og smuk. Hun er også ung. Meget ung. Synes jeg. Og jeg er stadig ikke kommet mig over, at hun angav 1991 som sit fødeår. For man kan jo ikke være født i 1991!? Så er man jo et barn. Eller det er man ikke, man er jo rent faktisk 21. Men 1991 er bare ikke et år man kan være født i!

Det er jeg også kommet til at fortælle hende en del gange. Altså ikke på den onde måde, men mere fordi jeg slet ikke kan forholde mig til at hun er SÅ ung, og så alligevel ikke er et barn. Det hænger ligesom ikke rigtig sammen inde i hovedet på mig.

Da jeg fredag aften lagde hus til sjusser for os, og det gik op for mig, at hun tidligere på dagen var mødt ind på arbejde efter en heftig bytur og tre timers søvn, og kun så lige så træt ud som jeg, som mageligt bare havde ligget og stenet tv-serier hele natten, følte jeg mig gammel. For alvor. Hvilket jeg måtte sige til hende – og igen pointere hvor ung hun er!

Og som en anden gammel tante, følte jeg mig nødsaget til at sige til hende, at hun virkelig skulle nyde at være ung, at kunne lave sådan nogle tricks (og oven i købet møde op om aftenen og drikke videre!) – og i det hele taget nyde at have tusind timers fritid når man studerer. For man finder jo først ud af det bagefter, hvor awesome det virkelig var, dengang man var røvfattig men havde al tiden i verden.

Den unge studentermedhjælp var lidt mere overbærende med mig end de andre, som tilsidst sagde til mig, at nu skulle jeg holde kæft med al det der, og holde mine egne alders-traumer for mig selv. Den unge studentermedhjælp smilede bare sødt, og sagde “Du har haft din storhedstid”.

Så kunne jeg lære at holde kæft. For det er måske nok rigtigt. Men det gjorde også lidt ondt. Altså at blive sat til vægs af ungdommen. Dem der kan drikke og feste og ikke behøver at sove – og stadig ligner rigtige mennesker dagen efter.

Categories: alder, arbejde

Mandagskonflikter » « Januar-hade-liste #1

9 Comments

  1. Du er da stadigvæk Ung,Smuk og Dejlig *SS

  2. Da jeg var yngre kunne det godt irritere mig lidt, at man overhovedet ikke kunne se på mig, hvis jeg var træt eller havde tømmermænd. Nu kan jeg derimod sagtens ligne en hængt kat uden hverken at være specielt træt eller at have tømmermænd.

    Mht storhedstiden. Regner hun med, at man har oplevet de største øjeblikke når man er fyldt 30? Det siger måske noget om, at ens viden er lidt begrænset når man er ung. (Og hvis det virkelig forholdt sig sådan, så kan man undre sig over, at størstedelen ikke bare tager livet af sig når de er fyldt 30)

    • The CityGirl

      29. januar 2012 — 12:00

      Ja, det er så mega uretfærdigt at man kan ligne en der har været på druk i tre dage, bare fordi man har sovet for lidt..!

      Og nej, hun mente det der med at man kunne feste flere dage i træk og stadig være i live, med at have haft sin storhedstid. Hun er faktisk slet ikke tabt bag en vogn, selvom hun kun er 21 ;-)

  3. Statistisk er det vel på nuværende tidspunkt mere sandsynligt, at man er 20, end at man er 21, når man er født i 1991. Altså, hvis man rent hypotetisk var født i 1991 – du har jo lige skrevet, at det ikke kan lade sig gøre at være det.

    Men –
    “For man finder jo først ud af det bagefter, hvor awesome det virkelig var, dengang man var røvfattig men havde al tiden i verden”

    Det er så ikke lige sådan, jeg husker det. Jeg husker det som, at man faktisk aldrig havde fri, for der var altid noget mere, der skulle læses eller skrives. :/ I dag har jeg bare et ganske almindeligt arbejde, hvor man rent faktisk har fri, når man har fri. Og det ligger sgu bedre til mig. :)

    • The CityGirl

      29. januar 2012 — 18:11

      Der er jo fordele og ulemper ved begge dele. Jeg ved bare, at jeg ærgrede mig over ikke at nyde nogle af de fede ting der hørte studielivet til. For dengang havde jeg utrolig meget fritid ifht. nu – ligesom at der var ferier og fridage i en uendelighed!
      Selvfølgelig var der altid en opgave der hang over hovedet, og det savner jeg ikke.
      Igen; fordele og ulemper ved det hele – og af erfaring (også fra venner), så sætter man ikke pris på de fede ting der hører det fattige studieliv til mens tid er.

  4. Oh, at kunne holde fest hele natten på en strand, sove en time og møde ind på en 12-timers vagt uden større besvær… I miss that!

    Tilgengæld får man noget andet med alderen: Kløgt (og situationsfornemmelse) Ikke ubetinget smart at sige “Du har haft din storhedstid” til sin aldersforskrækkede chef ;-)

    • The CityGirl

      2. februar 2012 — 23:02

      Arh, nu ikke så hård ved hende – jeg havde jo fortjent den bemærkning ;-)
      Og den blev trods alt sagt med glimt i øjet og ikke som sviner. Men det er også noget der forsvinder med alderen, synes jeg; snappy comebacks… Det er den der alzheimer-hjerne der først kommer i svingninger tusind år for sent…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑