Jeg har boet i min seng siden jeg gik seng søndag morgen. Og før det boede jeg der også delvist. For når man spørger Biologen om hvad det nu lige er det er for et link hun altid taler om, så åbner døren sig til alverdens skatte. I hvert fald når det er mørkt og kedeligt udenfor, og når Mr. NiceGuy åbenbart ikke er særlig nice guy alligevel og gider svare.

Så kan man jo lige så godt bo inde i sengen og ligge se alle de tv serier, som man normalt aldrig får set, fordi man under normale omstændigheder ikke har en hjerne der kan huske hvornår man bør se det sparsomme gode der bliver vist – og endnu vigtigere; normalt har man slet ikke tid til det, fordi man har et liv.

Well, nu har jeg ikke et liv. Og vejret indbyder ikke ligefrem til andet end at gå i hi. Men da jeg vågnede op efter at være døset hen, og jeg så mig selv udefra, liggende i en dobbeltseng fyldt op med tomme tallerkener, glas, slik, snacks, en mobiltelefon og hvad man ellers har brug for, for at opretholde et minimum af liv.
Så kastede jeg et blik over på vinduet for at se, om der ville være plads til den kran som skal hente mig om et par måneder, når jeg er blevet verdens tykkeste kvinde, der bare ligger og æder inde i sengen og ser tv serier på nettet.

Jeg tror godt den kan komme til.