The CityGirl

30 år, single, død ved afrimning af fryser

Hver eneste gang jeg står i et eller andet fuldstændig umuligt hjemme-projekt, på et altid fucking umuligt tidspunkt, kan jeg ikke lade være med at tænke på min oldemor, som efter sigende engang skulle have stået klokken et om natten med en hammer i et forsøg på slå kalk væk på toilettet. Det var før Cilit Bang.

Og når jeg så står i lignende situationer, må jeg nødvendigvis konstatere, at æblet ikke falder langt fra stammen. Hun var også en Københavnertøs og havde også rødt hår. Det eneste der vist skiller os ad, er at hun gik til bal på slottet. Jeg har bare arvet kjolerne, men har tydeligvis ikke de rette royale kontakter.

Klokken halv ti her til aften, samtidig med jeg satte vand over til pasta, tænkte jeg (eller det gjorde jeg jo tydeligvis ikke!), at jeg lige skulle afrime den fucking fryser. Vi har talt om det før, for jeg har jo kastet mig halvhjertet ud i det før – og bare givet op undervejs. Flere gange.
Men nu skulle det være, for jeg gad ikke flytte rundt på isterning-skuffen, som i lørdags måtte vige pladsen for endnu mere lorte is i fryseren, midt i festens hede. Så nu. NU!

En halv time, og usigelig meget vold, efter, var der virkelig kommet meget af. Man kunne bare ikke se forskel. Jeg har jo heller ikke åbnet fryseren i et halvt år, vel vidende at jeg aldrig ville få den lukket igen.
Næsten grædefærdig bandede jeg min mor og min folkeskole langt væk. Hvorfor lærer mødre ikke deres døtre at afrime frysere?! Hvorfor lærer man det ikke i skolen?! I det der Hjemkundskabsfag? Ville være meget mere nyttigt, end at lære at lave klam indianergryde!

Problemet var bare, at jeg på en måde var nået så langt (og havde ødelagt så mange køkkenredskaber), at jeg ikke kunne vende om. Jeg hentede hårtørreren. Det hjalp sådan cirka nada. Så flåede jeg køleskabet ud af skabet for at slukke for det – for det er da sådan man gør, ikk? Og hvorfor helvede skal stikket altid sidde det mest umulige sted, hvor man på ingen måde kan komme til?!

Mens køleskabet, og ikke mindst fryseren, stod og kølede af, tømte jeg skufferne. Blev helt glad da jeg fandt en pizza, men glæden varede kort, da udløbsdatoen var for et år siden.
Så gik jeg ind og googlede, for jeg var alligevel ikke helt overbevist om, at hele den der gletscher kunne nå at give slip på min fryser inden jeg skal i seng. Først fandt jeg tippet med hårtørreren, hvor der stod, meget fornuftigt, at man selvfølgelig skulle passe på, fordi elektricitet og vand ikke går så skidegodt sammen. Der ramte jeg lige et nyt low ved tanken om at jeg kunne have taget livet af mig selv ved at afrime min fryser. Der er mange sølle måder at tage herfra på, men jeg tror “Single, 30 år, død ved afrimning af fryser” ligger i top tre.

Nu kører vi kogende vand i fryser, og hvis ikke det gør tricket så står der et køleskab nede på gaden omkring midnat til fri afbenyttelse (måske vil det være lidt skadet af faldet).

Men kære mødre, det er SÅ vigtigt at I lærer jeres døtre at afrime fryser. Alternativet er, at de sidder som 30 årige, en sen decemberaften og er helt blanke på hvordan det skal gribes an, hvor de er i fare for at dø i processen, og hvor de sidder grådlabile på et vådt køkkengulv med ødelagt køkkengrej omkring dem, fordi intet virker. Og det tror jeg ikke nogen mødre ønsker for deres døtre. Husk det! Det er måske det vigtigste I kan give videre til dem.

OPDATERING: 2,5 time senere lykkedes missionen. Det kostede blod, sved og tårer, et vådt køkkengulv, ømme knæ, utrolig mange hold kogende vand og al min værdighed. Næste gang køber jeg et nyt køleskab; så slipper jeg også for at stå fastklemt mellem det og væggen når det skal bugseres ind igen, samtidig med jeg tænker “Er klokken tolv for sent at banke på hos nogle naboer og bede om hjælp?”

Categories: oprydning, rengøring, uventet drejning

You played PIK for 13 points » « Kære Helle

13 Comments

  1. Jeg endte med at tude søndag aften, fordi jeg ikke kunne montere en ledning til en fatning… Jeg VED at jeg på et tidspunkt har lært det, men jeg kan også huske at jeg brugte fysiktimerne i folkeren til at glo efter ham den lækre fra 9., så dette skill nåede vist aldrig rigtig at synke ind. Derfor sad jeg og frustrations tudede/grinede hysterisk, for jeg vil ha lys!Indtil jeg endte med at indse at det simpelthen var for trist at lade sådan en dum fatning vinde over mig! Og hvem har egentlig også brug for lys i december?

    • The CityGirl

      7. december 2011 — 12:08

      Fuldt fortjent at tude over det – og herre sejt hvis du kan det!
      Og lys i december er stærkt overvurderet – i det hele taget er lys stærkt overvurderet, hvis det er en selv der skal stå for monteringen ;-)

  2. Been there, done that, stadig ikke fundet en opskrift … http://www.mainplot.com/wanted-201/

    • The CityGirl

      7. december 2011 — 18:56

      Men i det mindste dør du ikke alene på køkkengulvet! Du har jo Alain. Det gør faktisk at stillingen er 1-0 til dig – lorte-fryser eller ej.

      • Hmmm … jeg har for øvrigt et afrimningsfrist fryse/køleskab i utroligt lækkert italiensk design stående i Høje Tåstrup sammen med alt mit andet grej. Var det ikke noget med at købe det? Jeg siger dig, der er indbyggede isterningebakker i skufferne i fryseren! Frisk til gin og tonic! Og det skaber en helvedes masse problemer for mig at få det bragt til Geneve (jeg planlægger at få mine møbler herned snart, da jeg har indset, at jeg vist er kommet for at blive). Fryse/køleskabet er A++ og som sagt sådan et, der ikke skal afrimes … var det ikke noget (har ikke solgt det, fordi jeg elsker det … men er ved at indse, at det er fandens upraktisk …)

        • The CityGirl

          7. december 2011 — 21:18

          Det lyder ganske lækkert – men det lyder også stort… Kan det stå i et lille pis køkken på Nørrebro? Og må jeg sagsøge dig, hvis det alligevel skal afrimes? (Tror jo ikke på at sådan et produkt findes; så ville man jo have hørt om det noget før!)

          • Jamen, hvor stort er det piskøkken? Det er dælme også for dårligt, at jeg ikke har mål … altså det er almindeligt, bare højt … jeg har billeder, men det siger jo ikke en skid om størrelsen … måske jeg kan få den flinke Søren ved DVD flyt til at tage et mål? Måske er Ariston … meget labbert.

              • The CityGirl

                7. december 2011 — 23:22

                Piskøkken er ikke særlig stort – og det står ligesom inde i et skab… Men nu er min fryser jo afrimet, så er nok først rigtig interesseret når det er frosset til igen!

                Men ellers smid da lige nogle billeder i en mail – det kan vel ikke skade ;-) Eller hvis du har et link til et lignende?

  3. Min veninde (også 30 år, single) slukkede køleskabet og gik glad i skole . “Så meget is kan der heller ikke være i en kølseskabsfryser”, tænkte hun, og lagde et hviskestykke nede på gulvet ved køleskabet. Resultat: Vandskade hos underboen. Hun forbander også folkeskolen for at ikke have lært hende hvordan man afrimer en fryser.

    • The CityGirl

      7. december 2011 — 21:19

      Vi er tydeligvis en hel generation der er blevet tabt på gulvet hvad angår afrimning af frysere!

      PS. Hils din veninde og sig, at jeg føler med hende; ikke ligefrem den måde man gerne vil komme sine naboer ved…

  4. Er ked af at sige det, men hjælpen var altså ikke langt væk. Her er feks komplet guide (inkl virkelig mange fotos) af, hvordan man afrimer fryser: http://www.wikihow.com/Defrost-a-Freezer

    WikiHow giver svar på ALT: http://geekgirlrevival.blogspot.com/2011/09/wikihow.html

    • The CityGirl

      7. december 2011 — 23:23

      Cecilie, for fanden! Må vist have dig på speed dial hver gang jeg skal foretage mig et eller andet praktisk som er dømt til at gå galt…

      Men på den lyse side ser det dog ud til at jeg har gjort noget af det samme som de siger man skal! ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑