The CityGirl

Så det betyder….?

Problemet med meteorologer (udover at det er herre svært at stave til) er, at man aldrig ved om de lyver. Tag bare Peter Tanev f.eks. Han tror jo, at hans job er at fortælle vilde historier og ikke bare sige hvordan vejret er. Derfor bliver en fjer ofte til fem høns og et vindpust til en hel orkan.

Og nu står de og råber ‘Ulven kommer! Ulven kommer!’ og pisker en stemning op. Men skal man tro på dem? Er det ikke bare fordi de keder sig?
Bliver det virkelig så vildt i morgen at man skal blive indendøre? For hvis man skal tro de der vejr-typer, så synes jeg lidt det lyder som om de prøver at sige til mig, at jeg skal arbejde hjemme.
Men hvis de nu bare overdriver igen, så vil det jo være mig der ser dum ud, hvis jeg ikke tør cykle igennem et lille vindpust.

Fandme svært at arbejde med, når man skal analysere lige så meget på vejrudsigter, som på mænd uden at have en facitliste på hverken det ene eller det andet.

Categories: vejr

Du er en stjerne! » « You played PIK for 13 points

8 Comments

  1. Præcis!
    Og jeg skal køre til Århus for at deltage i et kursus. Måske…

    Gider jo ikke være idioten, der ikke tør køre – men gider heller ikke
    være idioten, der ryger ned af en bro eller må overnatte on the road

    • The CityGirl

      8. december 2011 — 23:02

      De må snart få lavet nogle selvhjælpsbøger om meteorologer: “Sådan lærer du at forstå din meteorolog” med tydelige eksempler som “Når han siger storm, så mener han i virkeligheden….”

  2. Titlen på den bog må så være “Storm i et glas vand og andre overdrivelser”

    Magen til fesen storm skal man da lede længe efter

  3. Klart!

    Der skal jo også være plads til til 2’eren: “Lavtryk og andre overdrivelser”

    Så rydder vi bordet til julehandlen næste år

  4. Og kendte, ikke mindst!

    Nok mest for uheldige incidents ala løbende ind i en boghandel, mens der råbes “Show me the money”

    ( Hvis du vil bakke ud er det nok ligeomkring nu…. ;-)

    • The CityGirl

      11. december 2011 — 23:20

      Jeg går ingen vegne; har det fint med at min mission i livet nu er blevet til at blive rig og berømt på bekostning af de der løgnere ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑