The CityGirl

It’s just a bootie call

Nå. Men hvis Wordfeud invitationer er bootie calls, så må jeg være en tøjte. Af rang. Og vi har jo én gang slået fast, at det er slige oplæg til syndige ting.

So be it! Jeg må være en tøjte, for der ryger flere Wordfeud invi’er ud af min telefon end andre mere normale ting, ligesom jeg heller ikke er bleg for at tage imod sådanne invitationer.

Men det er på ingen måde problemløst. For ligesom man kan overgøre så mange andre ting, kan man åbenbart også spille for meget Wordfeud og ødelægge app’en. Eller i hvert fald køre den meget træt. For på et tidspunkt mellem 17 og 19 holder jeg op med at få notifikationer. Bum. Helt død. Så skal man jo pludselig helt manuelt tjekke om folk stadig er med – hvilket de som regel er.

20111229-153007.jpg

Så nu kommunikerer vi kun via Wordfeud. SMS og telefonopkald er soooo last season! At de fleste samtaler så handler om at spille pik, må man bare tage med. Men regler er jo til for at blive overholdt.

  20111229-153053.jpg  20111229-153130.jpg

Og i øvrigt bliver det jo ikke mere fantastisk, når spillet anerkender mig som godkendt ord (i en verden, hvor ikke mange ord ryger igennem det stramme nåleøje). CG er godkendt i deres ordbog. Og det manglede da også bare!

Categories: agurketid

1. januar, din møgmær! » « For helvede! Det er jo bare en leg!

4 Comments

  1. Har du lyst til flere at spille wordfeud med?? Er lige blevet introduceret til den verden….

    • The CityGirl

      2. januar 2012 — 20:36

      Tak, men nej tak – har for mange spil der hænger, så behøver vist ikke flere lige nu. Er klart den irriterende modspiller pt. der er herre lang tid om at spille næste træk ;-)

  2. CG gælder, sejt det skal jeg huske. Ender altid op med en masse ubrugelige c’er. Blev ret vred på WF da jeg ikke måtte spille ninja!
    Har endnu ikke oplevet bootie call delen af spillet, men måske er jeg bare naiv :-)
    Godt nytår

    • The CityGirl

      2. januar 2012 — 20:39

      Ja, de der c’er er klart de værste – vil faktisk hellere have z’er…. der kan man trods alt altid spille fez!
      Og ja, det er jo totalt censur (endnu et c-ord!) at man ikke må spille ninja! Den er jeg også lidt sur over. Håber virkelig de snart opdaterer ordbogen.

      Og godt nytår i lige måde :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑