The CityGirl

How to impress a hipster-boy

Lige inden jeg forlod arbejde, havde jeg overhørt en kollega tale om noget med aftensmad. Det var der sådan set ikke noget odiøst i. Heller ikke, at jeg egentlig ikke havde noget brugbart derhjemme. Men det var til gengæld viden om at køleskabet var tomt, lagt sammen med, at jeg skulle slæbe (endnu flere) julegaver inklusiv julegave til undertegnede hjem fra arbejde.

Julegaven fra arbejde er seks flasker vin. Samme gave hvert år. Samme lange arme hvert år.
Så det siger sig selv, at jeg ikke lige smuttede i Netto på vejen også. Men mad skulle jeg have (specielt taget i betragtning, at min frokost mestendels havde bestået af en clementin) – og som jeg stod der på Nørrebrogade ved busstoppestedet magtede jeg ikke særlig meget.

Alligevel gik jeg over i den lille Irma, for smør manglede jeg også. Og popcorn. The old fashioned way. Vurderede, at jeg godt lige kunne bære det hjem også. Så gik jeg over til hipster-knægtene på den anden side af vejen i Joe & The Juice.
Og da jeg kom ind, blev jeg næsten helt glad, for der var næsten stille derinde. Det viste sig dog, at de bare lige havde skiftet lortemusik. Til lortemusik. Og snart stod jeg igen i et inferno af lortemusik og hipstere og smarte juice. Med min kasse vin og de 423 julegaver.

Men da jeg skulle betale for min sandwich, skete der noget mærkeligt.
Jeg var nødt til næsten at vende vrangen ud på min taske, som jo nu indeholdt sædvanligt crap + julegaver + popcorn og smør. Og efter at have lagt smør og popcorn på disken, udbryder hipster-knægten “Hey! Skal du have popcorn?!” med et anerkendende smil på den absolutte street-cred agtige måde. Jeg bekræftede udsagnet og modtog endnu mere anerkendelse – og da jeg endelig fik min sandwich og kunne komme ud fra lortemusik-inferno var anerkendende blikke og street-cred bare nået et akavet niveau.

Men det er åbenbart sådan man imponerer unge hipster-knægte. Vis dem popcornene. Altså de gammeldags af slagsen.

Categories: jul

All the fellas that I haven’t kissed » « Fattigjul for alle pengene

5 Comments

  1. Og ikke mindst smør. Var han nordmand?

    • The CityGirl

      22. december 2011 — 00:17

      Nej, det var nu popcornene han gik op i – og jeg syntes ikke det lød som om han talte norsk. Men okay, derinde kan de jo tale hvilket som helst sprog; man kan alligevel ikke høre en skid!

      • Må tilstå jeg aldrig har været inde i en – er blevet skræmt væk af musikken inden jeg er nået over tærsklen.

        Egentligt lidt synd, for kunne forestille mig at jeg godt ville kunne lide deres produkter. Om jeg gad betale for dem er så en anden sag. Men de gider jo heller ikke betale deres medarbejdere, så det passer vel meget godt.

  2. Jeg faldt i London over det ultimative popcorn-mix: tørrede majkorn af 4 forskellige majstyper. Det blev jeg sgu også imponeret over.

    • The CityGirl

      24. december 2011 — 11:06

      Ja, hvis det så havde været det – det ville jeg jo også have været imponeret over. Så ville jeg med vilje flashe dem! Men det var bare de helt almindelige old school… Måske man skal købe det fancy mix næste gang i London og så tage dem med derind og se hvordan reaktionen så vil være ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑