The CityGirl

For helvede! Det er jo bare en leg!

Er tredje gang virkelig lykkens gang? Sådan noget pis plejer jo ikke just at klæbe til mit liv. Vi plejer jo mere at være ude i, at 117. gang stadig ikke er lykkens gang, og lykke, det er bare noget de andre roder rundt med.

Men på denne højhellige tredje juledag, som jeg har fejret ved at arbejde, er det væltet ind fra ejendomsmæglere om fremvisninger interesserede mennesker. Og det er jo dejligt. Det er faktisk fucking awesome!
Altså lige bortset fra, at jeg jo bliver grebet af grund-angst hver gang tanken “Shit! Hvad hvis de køber den?!” slår mig.

For nu har jeg jo prøvet det her cirkus et par gange. Og det har hele tiden bare virket som sådan en leg vi har leget: Vi sætter lejligheden til salg, og så kommer der en finanskrise eller et valg som fucker boligmarkedet fuldstændig op. Og så venter vi et års tid igen.

Nu virker det bare ikke som leg mere. I hvert fald er det ikke særlig sjovt at få opringningen om to fremvisninger, når man lige har hevet den fjerde pizza ud af ovnen og ser rundt i køkkenet, som er fuldstændig kaos med et let drys af mel hele vejen rundt. (#%#!”#€?!!!!)

Selvfølgelig må de komme forbi og se den – og de må jo også gerne købe den, selvom det jo ikke plejer at være en del af legen. Men hvor skal jeg så bo?! Jeg mener, jeg havde jo først regnet med at jeg selv skulle ud og se på lejligheder efter nytår. Hvad nu hvis det er nogle mega emsige mennesker, med masser af penge, der betaler den fulde pris og vil flytte ind næsten med det samme?

Sådan noget giver altså en lille my stress på en tredje juledag, som bare skulle være en mandag i tirsdagsforklædning, og dermed rimelig stille og rolig.

Categories: boligsalg

It’s just a bootie call » « Bagjulen ude af safe zonen

5 Comments

  1. Bare rolig – vi ordner det. Skulle det ske, at din lejlighed bliver solgt her og nu, så har jeg en lejlighed til salg, som du kan købe til omgående overtagelse og indflytning. Bagefter kan du så sætte den til salg, mens du i ro og mag leder efter det rigtige sted at bo.

    ;)

  2. Kan godt huske fornemmelsen fra jeg solgte min første helt egen lejlighed for 2 år siden. Jeg satte den til salg og tænkte… Det her kommer til at tage måneder, så jeg har god tid til at finde det heeeelt rigtige sted at bo.

    2½ uge senere var der en underskrevet købsaftale og jeg havde allernådigst fået lov til at skubbe overtagelsesdatoen til 15.januar, så jeg havde ca 5 uger til at finde et nyt sted at bo, flytte og alt det skidt..

    Men det er muligt at booke en ejendomsmægler i nogle timer og så få dem til at vise hele sortimentet ud, jeg tror jeg så omkring 20 lejligheder på 3 dage.

    • The CityGirl

      29. december 2011 — 00:51

      Ja, det er jo sådanne angst-tanker jeg har! Hvad nu hvis fælden klapper herre hurtigt! Og hvis antallet af fremvisninger ifht. liggetid har noget som helst at gøre med hvor hurtigt den ryger, så begynder jeg at blive lidt nervøs… Men selvfølgelig også på den gode måde :-)

      Og ja, det er klart den plan med ejendomsmægleren jeg også har hvis det pludselig skal gå hurtigt. Så må man vel tage en uges ferie, finde en lejlighed og pakke den gamle sammen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑