Det varmer nu alligevel lidt det kolde, kyniske hjerte når man får en god kompliment – og ikke mindst, når man ved, at den menes.
Men nu er jeg ret sikker på, at Miss Cool ikke smider komplimenter efter mig for at komme i bukserne på mig, som jo normalt er i den kontekst man modtager alverdens ord-geil – så derfor tror jeg faktisk hun mener det.
For Miss Cool er ikke anderledes end kvinder med børn, så når jeg skal passe VIP-hunden er hun nervøs for om den opfører sig pænt, om der er problemer og om alt bare arter sig.
Så i en mindre sms udveksling, hvor jeg forsikrede hende om, at alt nok skulle gå, at vi plejer at have det fint, og at hun bare skulle gå ombord i snapsen, kvitterede hun med “Du er en stjerne!”.
Måske var hun allerede gået ombord i snapsen, men så meget desto mere grund til at tro på det; sandheden skal jo høres fra børn og fulde folk.
9. december 2011 — 23:19
Troede den skulle høres fra fulde børn?
11. december 2011 — 19:35
Tjoe… men de er bare så svære at forstå når de er fulde, synes jeg.