The CityGirl

De tre B’er

Er alle godt klar over at det er juleaften lige om lidt? Som i halvanden uge? For det kom faktisk lidt bag på mig. På den absolutte stress agtige måde. For jeg har jo gang i de tre b’er: bolig, bøjle og bootie calls – og så har man altså ikke meget tid tilovers til at kaste sig ud i selvmordsmissioner in the name of christmas.

Men man kan jo ikke komme uden om det. Så jeg tilbragte femten rædselsfulde minutter i BR, hvor jeg var absolut fejlcastet og havde det sådan som det må føles lige inden man dør. Eller lige efter. Hvor man står fuldstændig paralyseret til tonerne af Fætter BR’s frygtelige slagsang, som naturligvis kører i loop derinde. Hvor man med panik i øjnene prøver at scanne butikken samtidig med man bakker ud, indtil man indser, at det ikke kan lade sige gøre, og man er nødt til at gå rigtigt derind. Og så glemmer man alt, når man ser en ‘Flyvende Pegasus’ der kan lave tricks og sige lyde, og man overvejer at købe den til sig selv, fordi den er mega awesome. Så vågner man op og skrider udenfor igen.

Fanden tag dig, Jesus og din skide fødselsdag!

Categories: jul

Muligvis bliver jeg nødt til at være nøgen » « Så er det nu, utro røvhuller!

6 Comments

  1. Har BR ikke en online shop?

    • The CityGirl

      13. december 2011 — 20:24

      Dunno – men når det er PostDanmark der skal bringe ud, tror du så ikke løbet er kørt jf. deadline lige om lidt?

  2. Postdanmark kan stadig nå at bringe ud, jeg købte et halvt ton gaver i søndags, som allerede ligger på posthuset i dag. Så køb køb endelig!

    Derudover… så er wordfeud invitationer nu fuldstændigt ødelagt for mig, jeg har 2 veninder, som jeg har fået dem fra… og nu tænker jeg primært på om jeg mon er gået glip af et booty-call eller om de mon bare ville gætte ord? Det betyder primært at jeg får mega-tæv i leg med ord.

    • The CityGirl

      13. december 2011 — 21:47

      Med min erfaring med PostDanmark vil de garanteret ende på Bornholm og sne inde derovre. Det magter jeg bare ikke helt…. Men er dog glad for, at det er lykkedes for dig! ;-)

      Og ja, Wordfeud invi er også totalt ødelagt for mig – undskyld! Men jeg anede det jo heller ikke! Og så er man jo også blevet totalt bange for at spille “random player”, for er det ligesom scor??

      • Eller måske elitedaters… hvis du ikke kan opnå et lixtal over 50, så skal man ikke udfordre igen eller invitere på kaffe.. hvem vidste at scabble var blevet så kompliceret?

        Så skifter jeg hellere til yatzy, det er der så vidt jeg ved ingen som har blandet sex ind i endnu :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑