The CityGirl

I’m no Mena Suvari…

Der er visse ting i livet, som er svære at få sagt. Ting som er svære at finde rette tidspunkter til. Eksempelvis ting som “Jeg er gravid”, “Jeg har klamydia” eller slet og ret bare “Ja, jeg kom til at kysse på ham jeg ikke skulle kysse på!”

I samme kategori finder vi “Jeg har oprettet en datingprofil”. Det er svært at sige, fordi det på den ene side er et nederlag, på den anden side en erkendelse og på den tredje side bare mega grænseoverskridende, måske på den fede måde.
Jeg antager, at det var derfor Miss Cool lige skulle have et par glas vin i fredags før hun afslørede, at hun nu også var røget med på den galaj. Oven i købet fordi jeg havde opfordret hende til det.

Efterfølgende har jeg tænkt på om jeg måske også skulle gøre det. Igen. Om jeg orkede det. Igen. Fordi sidste gang var jo ikke just nogen succes. Men efter at have vejet for og imod, kom jeg frem til, at så længe der ikke er nogen børn, dyr eller mig selv der lider overlast, så går det nok. Og havde jeg ikke også lige siddet og fortalt kloge ord om, at der jo ikke sker noget hvis man ikke er derude, at man bare skal se det som en øvelse i at vedligeholde sine sociale færdigheder og at man måske kan ende med at møde en mand man gider?

Det havde jeg jo. Så nu har jeg aktiveret en af mine gamle profiler. Ja, netdater. Igen! Eller indtil videre har jeg bare konstateret, at de creepy typer fra sidst stadig er derinde, at Mr. Date stadig har en aktiv profil og at jeg åbenbart stadig har en magnetisk effekt på mænd med naturvidenskablige uddannelser (but why?!) – i hvert fald var det dem der (igen) var i overtal i min statistik.

Jeg ved ikke hvorfor jeg har gjort det, og jeg ved heller ikke om det bliver til mere. Men jeg brugte en halv time på at finde et (relativt) nyt profilbillede, som jeg syntes jeg kunne være bekendt. Det må da tælle for noget.

Categories: dating

Streg i regningen » « Hvor meget vejer en pingvin?

4 Comments

  1. Jeg har aldrig prøvet det der netdating. Virker det? Eller er det i det mindste sjovt?

    • The CityGirl

      17. november 2011 — 15:00

      Sidst jeg var på det var det egentlig ganske underholdende, men synes også det er et svært medie. Og der er jo altid nogen der kender nogen der har mødt hinanden online og så er det hele bare peachy peachy – kan dog ikke selv prale af de erfaringer…

  2. Personligt er jeg kun et knurhår fra at bede om navnet på det forum, hvor Skriblerier har fundet guld (eller det, tætteste vi kommer…)

    Den historie gør, at jeg nærmest tror, at himlen findes i netdating.
    (OG her ser vi venligst, men bestemt bort fra, at jeg rent faktisk bor sammen med en)

    • The CityGirl

      18. november 2011 — 11:49

      Ja, nogen gange tænker man lidt, at der må findes et helt, helt hemmeligt netdating forum, hvor alle de gode findes….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑