Jeg har indset, at det ikke rigtig virker det der med at lege at jeg er på vej til NY, Paris, Rom eller bare alle andre steder end Málaga, når jeg tager flyet ned til Kat.
Jeg har jo prøvet alt; leget for kendt til det her sted med store solbriller og toptjekket tøj (som virkelig ikke er kompatibelt med at overleve i et fly), siddet demonstrativt med Mac og iPhone, læst ting med højt lix tal osv. – men når alt kommer til alt, så sætter flyet os jo af samme sted.
Det ER bare et helt, helt specielt folkefærd der tager flyet til Málaga – og jeg er jo på en måde blevet en del af det.

Men selvom jeg har valgt at omfavne min nye identitet som passager til Costa del Sol, er der dog visse ting der aldrig må gåes på kompromis med!
Så hvis jeg nogensinde:

  • ifører mig leopardprikkede gamascher, så skyd mig!
  • får en frisk korthårsfrisure, så skyd mig!
  • pludselig kender halvdelen af de andre passagerer, så skyd mig!
  • checker en golftaske ind, så skyd mig!
  • er blevet mere solbrændt end Stig Elling, så skyd mig!
  • pludselig har læderhud og hedder Rita, så skyd mig!

En ting er at acceptere min destination og medpassagerer, men det er bare så vigtigt at jeg ikke går for meget kompromis. For ellers ender jeg bare som Rita – og jeg har ikke noget imod Rita, vi er bare SÅ forskellige. Og det har jeg det egentlig bedst med at vi er.