The CityGirl

En dag tilbage

…Måske kigge mig lidt i spejlet og slå tiden lidt ihjel
Forlade mit hjem med mit yndlingsgear på
De hvideste sneaks og cap’en lidt på skrå…

Som Nik og Jay så smukt formulerer ens tanker, når man lidt sidder og føler at man har en dag tilbage.
Okay, jeg forlod ikke mit hjem med mit yndlingsgear på, som i øvrigt hverken er de hvideste sneaks eller en cap. Det var mere konformiteten der vandt over alt andet, da jeg helt træt og morgensur havde fejlet med mit hår, og bare hoppede i Hunter gummistøvlerne og løb ud af døren.

Men selv i Hunter gummistøvler kan man godt føle at man har en dag tilbage, når man ved, at man om cirka tolv timer sidder i en tandlægestol i Odense og får monteret metal i munden til en pris der er spidsen af en jetjager værdig. Ironisk nok frivilligt. Eller delvist frivilligt. For jeg synes jo stadig det er herre synd for mig.

Og det kan godt være at det er at være en dramaqueen, når jeg padler rundt i selvmedlidenhed over at jeg i en alder af 30 år skal have smækket en bøjle i kæften, men jeg kan sgu bare ikke finde nogen ja-hatte der går pænt med bøjler.

Så jeg har siddet lidt i min egen verden i dag og stresset over alt det jeg skulle nå at spise inden imorgen, og ikke rigtig kommet nogen vegne i det. For det er jo umuligt at nå at æde et års forbrug af forbudt mad – dog gjorde jeg et hæderligt forsøg til et møde i dag, hvor jeg nærmest okkuperede slikskålen konstant, hver gang jeg ikke skulle tale, og lod folks forargelse være folks forargelse. De har jo slikket for sig selv efter i morgen.

Jeg hader inderligt det jeg skal i morgen, og hader endnu mere, at jeg stadig ikke har fået mine støvler, at Post Danmark åbenbart er uskyldige (har været forbi det ikke-skimmelsvamp-ramte posthus i dag og talt med store bogstaver uden at der kom en pakke ud af det), og at jeg nu skal til at korrespondere med ASOS. Det var jo faktisk meningen at jeg skulle have nye støvler på derover, så jeg i det mindste kunne kigge ned på noget pænt, når jeg angiveligt ikke vil se noget pænt i spejlet.

Nik og Jay sagde det – husk at spise guldkarameller mens du kan:

Categories: tandlæge

Hvis du vasker mit hår så bliver jeg rasende og gal » « Lukket på ubestemt tid

2 Comments

  1. Så vidt jeg husker fra min tid som bøjle-pige så kunne jeg vist nok godt spise slik. Desuden er der jo masser af mennesker uden bøjle der ikke spiser guldkarameller fordi de er bange for, at deres plomper skal blive hevet ud.

    • The CityGirl

      7. oktober 2011 — 11:21

      Har fået at vide jeg skal holde mig fra det – og har også bøjlen på indvendig, så jeg tror det er “værre” hvis jeg spiser slik ifht. hvis man har den udvendig, så kan man nok godt fake det lidt ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑