The CityGirl

Se min røv! Se min røv!

… havde jeg ret meget lyst til at råbe i dag – men besindede mig. Det er trods alt ikke sådan helt comme il faut at råbe, og specielt når man ikke har lyst til at få lummer opmærksomhed omkring røven, hvilket sådan et udråb med garanti ville have udløst.

Men sagen er den, at jeg var til træning i går (jaja, det er jeg faktisk hver uge, og flere gange om ugen – tro det eller lad være!), og da jeg valgte at træne mens der var landskamp (jaja, bare sten mig; fodbold siger mig ikke en flying fuck), havde jeg næsten træningscenteret for mig selv – pånær et par andre kvindelige landsforrædere.

Så mens jeg sad i ro-maskinen og varmede op, sad jeg og skævede til de der helvedes maskiner (aka. kind of crosstrainers eller hvad de hedder nu om dage) og overvejede det. Jeg mener, nu har jeg gået deroppe i op til flere uger, burde teoretisk set have en bedre kondi end da jeg startede, og lige gyldig hvor uvidende jeg er om sådan noget, så ved jeg godt, at lige præcis de der helvedes maskiner er virkelig gode for røven.

Så jeg listede mig op på en af dem. Brugte virkelig lang tid på at indstille pis og lort på den (HVORFOR skal den vide stort set alt pånær ens cpr nr?!). Og gik i gang. Stoppede efter 7 sekunder, fordi maskinen pådrog sig AL opmærksomhed jf. nogen havde glemt at smøre den. Hoppede af den, og stillede mig casual ved et vindue og lod som om jeg vidste hvad jeg havde gang i, inden jeg dristede mig op på maskinen ved siden af.

Jeg fik tastet alle mine skatteoplysninger ind én gang til, og startede ud med at give mig selv fem minutter. Jeg skulle jo bare lige se hvad det var. Efter et minut var jeg overlegen. Efter to minutter var jeg ved at dø. Da der var gået fire minutter var jeg død men nægtede at give op et minut før mål. Og efter fem minutter væltede jeg kampsvedende ned fra maskinen og stod knap så casual ved vinduet, mens jeg bællede resten af min vand.

Så er mit spørgsmål bare: Hvad helvede er der galt med de maskiner?! Kampsved efter sølle fem minutter og en følelse af at hænge på randen af livet. Og så den skønne bonus; øm røv.

Da jeg vågnede i morges inspicerede jeg min røv i spejlet, og overbeviste mig selv om, at man SAGTENS kunne se at jeg havde været på helvedesmaskinen i går. Det var jeg ligesom nødt til. Alternativet ville have føltes som et nederlag.
Så nu leger vi, at min røv er virkelig ung og spændstig igen. Det er den jo! Det kan enhver jo se…

Categories: fitness

Hvor fanden er Odense? » « Kender du den private ejendomsret?

6 Comments

  1. Det er da godt, at du er øm efter bare 5 minutter. Det tyder da på, at det er noget der virker. Der er intet så mistænkeligt som noget træning der virker hårdt men som ikke gør ondt dagen efter!

    • The CityGirl

      8. september 2011 — 10:23

      Synes mere det tyder på, at min røv er skræmmende meget ude af form…
      Derudover har du helt ret i det andet! Lidt ligesom når man ikke får tømmermænd efter en vanvittig bytur.

  2. muligt et er satans værk de der maskiner men de skulle virke – der er næsten kø ved dem i mit motionscenter! så jeg har undgået at spilde min tid der og flår bare i vægte og stænger :)

  3. Måske indstillede du den på “dopet cykelrytter” før du startede?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑