Klokken 12.42 ramte jeg Odense Universitetshospital. Klokken 12.57 havde jeg fundet den rigtige indgang, parkeret bilen, og væltede ind ad døren sådan lidt “Tadaaaa! Her er jeg!” på den absolut utilsigtede måde, men blot fordi jeg havde løbet et halvt hospital rundt.
De kiggede på mig. De var skeptiske. Men ikke afvisende. De konfererede. Som om jeg overhovedet ikke var tilstede. Kiggede på mine tænder og kæber igen. Som om de overhovedet ikke hang fast på en rigtig person – aka. mig.
Tyve minutter efter sagde de “Okay, så gør vi det!” – og jeg så desorienteret fra tandlæge til kirurg og skulle virkelig mande mig op for at sige bare et eller andet entusiastisk om at de gerne ville operere mig.
Men jeg fik, allernådigst, lov til at få en kæbeoperation! Så det er vi glade for. For sådan er det jo i den mærkelige verden.
Var oppe hos tandlægen efterfølgende og få taget aftryk til bøjle, og fik at vide, at d. 6. oktober er det the real deal. Så kan jeg ikke længere spise guldkarameller.
Kørte tilbage til København og syntes det hele var lidt mærkeligt, hvorfor det gav meget mere mening at spise pizza og drikke øl med Biologen end at tænke på det faktum, at jeg om en måned, i en alder af 30 år, får en fucking bøjle på tænderne.
9. september 2011 — 08:16
Held og lykke med projektet. Har lige været igennem et lignende forløb på 2 1/2 år, så du skal nok væbne dig med tålmodighed :o)
11. september 2011 — 19:32
Tak – og har “heldigvis” fået en tidshorisont der lyder på ca. et år. Håber virkelig de holder sig til det!
12. september 2011 — 15:30
Lyder overordentlig hurtigt, men meget glædeligt for dig…
9. september 2011 — 09:31
Se på den lyse side af “projekt bøjle-i-mund” det er de unge som får bøjle på tænderne ergo er du nu ung.
Nej rigtig meget held & lykke med det hele håber det bliver godt.
11. september 2011 — 19:33
Takker (og den med at være ung i den kontekst holder bare ikke lige der – lige gyldig hvordan man vender og drejer den! ;-))
11. september 2011 — 19:59
ja det er nok muligt det er lidt søgt men jeg prøvede bare at kaste lidt glæde ind i en dødsyg situation :)