The CityGirl

Og jeg tager lydpotten med mig når jeg går!

Efter den økonomiske nedtur onsdag, blev jeg helt lavpraktisk, og endte derfor ude til middag hos mine forældre i går. Dels var det tusinde gange nemmere at lufte Den Slutty Hund i en have, fri for andre hunde, dels var det et gratis måltid mad.

Selvom et gratis måltid mad er gratis, så er det ikke helt omkostningsfrit. Således krydsforthørte min far mig om min nyligt rådne økonomi – og tilbød at betale mekaniker-regningen.
Men helt ærligt, jeg er 30 år gammel – og det der med at redde børns økonomi i tide og utide troede jeg vi blev enige om skulle stoppe når jeg blev 30 og ergo voksen. Hvilket jeg også sagde til ham.

Men han blev ved med at lokke med at ville betale regningen. Og så skal man altså have mere end almindelig god rygrad for ikke bare at smide det hele over til ham og lade ens far (endnu engang) redde ens røv.
I et anfald af ekstrem stædighed, og absurd træthed, nægtede jeg – og påpegede, at han stort set allerede ejer min bil, og det kunne jo ikke blive ved! Nu ville jeg i det mindste eje lydpotten.

Så smed han trumfkortet. Han påpegede at det jo faktisk var ret synd, for både mig og Kat, at jeg ikke havde besøgt hende i umindelige tider, og at “Det kan jo ikke passe at min yngste datter ikke kan tage til Málaga og besøge sin veninde. Det er jo grænsende til tortur!”. Så hvis jeg bare afleverede regningen hos ham, kunne jeg jo købe en billet til Málaga i stedet.

Med den sidste snert af rygrad afviste jeg, og kom med et modforslag om, at han jo bare kunne købe en flybillet til mig – det ville jeg bedre kunne tage imod. Det er jo noget andet.
Så efter en del forhandling frem og tilbage, aftalte vi, at jeg selv betalte mekaniker-regningen, og dermed ejer jeg lydpotten på bilen, som jeg tager med mig den dag min far kommer og inddrager bilen – og så gir han en flybillet til Málaga.

Det kan godt være, at det ikke løser nogen problemer overhovedet – men fuuuuuck, hvor jeg bare trænger til at komme ned i solen og drikke Tintos med Kat. Og bare komme væk. Helt væk. Og en lydpotte skal man jo heller ikke kimse af; den er jo ikke helt billig kan jeg afsløre.

Hurra for fantastiske fædre!

Categories: økonomi

Røvsyg-faktoren er jo den samme » « Ellers dør baby??

4 Comments

  1. Hørt! Ganske fint forhandlingsresultat! Og han er altså ikke helt dum, ham din far. Glæder mig!

  2. Forældre der betaler flybilletter når man er i økonomisk krise er ikke så dårlige. Hvis det ikke havde været min mine søde forældre var jeg aldrig kommet udenfor Danmarks grænser før jeg blev en 27-28 år

    • The CityGirl

      2. oktober 2011 — 18:11

      Nej, det skal man virkelig ikke kimse af!
      Det ville jo også have været helt traumatiserende for dig, hvis du først var kommet ud i den virkelige verden i så sen en alder! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑