The CityGirl

Ellers dør baby??

Denne dag tangerer til at gå over i verdenshistorien som den dårligste dag EVER! Tilsidst var jeg helt opgivende, og måtte passivt bare se på alt det lort der skete. Det eneste jeg tilsidst kunne svinge mig op til, var at spamme Mr. Whiteaway med sms’er, for ligesom at dele smerten med nogen. Heldigvis var han så sød at kvittere med at svare på stort set alt mit spam og være helt på min side, hver gang en ny dårlig ting trillede ind.

For først kom der én dårlig mail, med en besked, som man troede ville tage prisen. Men så kom der endnu en mail, og så stod det på en måde lige. Så tog jeg hjem, tømte postkassen og havde fået et nyt sygesikringsbevis, fordi jeg åbenbart har fået ny læge. Nu hedder min læge ikke længere Kristina, men Mohammad. Mohammad er sikkert meget flink, men hvem er han?! Hvorfor er han pludselig min læge?! Og har jeg ikke noget at skulle have sagt her?!

Så tog jeg den slutty dog med ud på dagens lange tur; op og hente bilen hos mekanikeren. Mekaniker-Søren (som jeg stadig ikke har mødt…) ringede til mig igen igår og fortalte at det var sensoren der var røget – “og sådan en skal du sgu ha’! Det er altså vigtigt!”. Jeg vidste ikke engang at min bil indeholdt ting som sensorer (eller havde i hvert fald aldrig overvejet det), og synes måske det var en kende melodramatisk, sådan som han udlagde sagen om min ødelagte sensor. Jeg mener, det er vel ikke fordi der er nogen der dør hvis sensoren er lidt dårlig? At dømme på tonefaldet, så dør baby, hvis sensoren ikke virker… Og det var vist nærmest et under at jeg stadig var i live. Jeg spurgte hvor meget det kostede og fik oplyst en alt for dyr pris, sagde ja og håbede på det bedste.

Mekaniker-Søren var ingen steder at se på værkstedet, men det var regningen til gengæld. Dobbelt så stor som det Mekaniker-Søren havde sagt. Et tal, der med et trylleslag fik forvandlet min økonomi fra rimelig stram til fuldstændig ødelagt. Muligvis ikke-eksisterende.
Fraværende tog jeg regningen og mine bilnøgler, fandt bilen og kørte hjem. Sad apatisk og så på regningen. Og den anden uventede regning. Og den tredje uventede regning. Som jeg ville kunne have klaret med resten af min halv-slunkne opsparing og en hel del pasta i næste måned. Nu ville jeg ikke engang kunne klare det med kærlighed og kildevand – og luftfrikadeller.

Helt igennem fornuftige tanker om, at jeg burde returnere mine elskede støvler (når de engang kommer) gav mig bare tårer i øjnene. For helt ærlig, de vil bare være det eneste lyspunkt i de næste tusind år. Jeg nægter at det skal gå ud over dem også! Derudover ville de jo alligevel ikke kunne redde baby.

Så med blanke øjne skrev jeg en mail til min bankrådgiver. Hun ringede tilbage og var helt forstående. Ord som afdragsfrihed, kassekredit og næste års budget, blev sagt. Vi blev enige om en løsning, som egentlig bare er som at pisse i bukserne for at holde varmen, men alternativet ville koste flere penge. Så det er det vi gør.

Og så satte jeg mig ned og tudede lidt over hvor lortet en onsdag virkelig kan være – indtil Biologen kom forbi og havde haft en næsten lige så dårlig dag. Så sad vi i sofaen og hadede verden sammen, og blev enige om, at onsdag d. 28.09.11 vil gå over i historien som den mest lortede dag. Ever. Men den slutty hund bare gerne ville ud og knalde alt med en puls og pels.

Categories: økonomi, uretfærdighed, uventet drejning

Og jeg tager lydpotten med mig når jeg går! » « Blondinen som mekaniker

8 Comments

  1. Dage som den burde forbydes!

    Hvis man skal tvinge en ja-hat frem, er det eneste positive at held også kommer i stimer, når uheldsstimen aftager.

  2. Det magiske ord er “Ekstrajobs!”.. Holder meget af det selv..;D

    • The CityGirl

      30. september 2011 — 14:52

      Ja, men bare ikke helt nemt lige at finde noget der kan passe ind i det eksisterende. Men tanken har bestemt strejfet mig ;-)

  3. Nu er det vist på tide med en indsamling – jeg sender gerne en “hund”
    Det skulle nødig gå ud over bloggen, hvis du tvinges til ekstrajobs.

    Hilsen en fast læser

    Per

    • The CityGirl

      30. september 2011 — 14:54

      Mange tak for den søde tanke, Per. Men bloggen er drevet af lyst, så den skal nok bestå uanset dårlig økonomi :-)

      Men tak fordi du gider læse med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2019 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑