The CityGirl

Hey! Jeg er altså lige her!

Jeg fik slæbt mig selv op i træningscenteret. Næsten bogstavlig talt slæbt. Jeg gad ikke. Heller ikke i dag. Men lige i dag, gad jeg om muligt endnu mindre end jeg plejer. Humøret var i minus, trætheden total og motivationen ikke-eksisterende.

Men jeg gjorde det, og bedst som sad og var sur og roede hidsigt helt for mig selv, mens jeg i smug tjekkede de andre piger ud, og blev endnu mere sur over hvor fit og faste de var, samtidig med, at jeg måtte sige til mig selv, at de jo kun er fucking 18 år, og så er alt og alle jo fit, blev jeg omringet af et par fyre.

De to fyre skulle også ro, men de skulle da også lige have en meget intens samtale. Henover mig! Fordi der ikke var to ledige maskiner ved siden af hinanden. Mens min intimsfære blev fyldt op af fremmede mænd, som vistnok diskuterede noget med bøger (jeg ved det ikke; havde ligesom travlt med at ro og høre musik), røg jeg direkte op i det røde felt indenfor irritation. Jeg mener; jeg sad jo lige der, og sad der ret beset først! Og havde IKKE bedt om at være med i en samtale med to fremmede fyre.

I de resterende fucking fem minutter (som føltes mere som fem timer) var jeg fanget i en ro-maskine og en fremmed samtale – mens jeg tænkte om det var mig der var noget galt med. Om det var mig der begik en faux pas ved ikke at deltage i samtalen. Eller om det i virkeligheden var dem der var helt igennem træls. Og om man ville blive bannet fra træningscenteret for at råbe til dem: “Hey! Jeg er altså lige her! Skrid ud af min intimsfære og lad mig ro færdig i fred!”

Jeg fik hverken gjort det ene eller det andet, for endelig var jeg færdig med at ro – og marcherede direkte over i den anden ende af træningscenteret mens jeg kastede eder og forbandelser efter dem. Tavst forståes.

Categories: fitness

Dusør gives for død bingo-papegøje! » « 45 min. jeg aldrig får igen

4 Comments

  1. GRRR! Det er så stenet. Skal man ikke indregnes i ‘folk jeg kan forstyrre’, bare fordi man har musik i ørene?

    • The CityGirl

      31. august 2011 — 23:32

      Og totalt stressende når man lige pludselig sidder og ror om kap med to fyre – for det kommer man lidt til at gøre når man er fanget imellem dem…

  2. Endnu en grund til at undgå motionscentre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑