Mens alle andre er taget på Roskilde, tog jeg med Dupont & Dupont (aka. Oraklet og Miss Cool) i IKEA, for at indvie mit nye Visa/Dankort, som netop var kommet med posten.
Jeg skulle bare lige aktivere det først – og det er jo meget nemt. Eller… I andet forsøg viderestillede den elektroniske dame mig til en IRL dame. Så meget for at bryste sig af at være sej til alt det der IT og halløj, når man ikke engang kan finde ud af at aktivere sit nye Visakort.

Men IRL damen var sød, og forsikrede mig om, at alting var i den skønneste orden. Jeg gik hende endda på klingen og sagde “Jeg skal i IKEA nu, lover du mig det virker?”, og hun grinede hjerteligt, søsterligt og lovede mig at det var tip top fjong.

Så jeg kørte glad afsted for at hente de to tosser, der teede sig som om vi var på det vildeste road trip. Jeg nænnede ikke at fortælle dem, at vi bare skulle til Gentofte, for de var allerede igang med at lægge planer for de næste tre IKEA ture.
Det svenske, forjættede land blev minutiøst gennemgået, og endelig kunne vi gå mod kasserne. Alt gik fint, varerne blev scannet og jeg satte mit splinternye kort i terminalen. For at få det afvist. Tre gange.

Og selvom kassedamen virkede upåvirket, havde jeg lyst til at fortælle lange historier om at der var penge på kortet, at det var nyt og nok derfor, og at jeg ikke var sådan en der prøvede at snyde, og at jeg i øvrigt lige havde haft møde med min personlige pensionsrådgiver i dag, hvor vi havde lagt langsigtede, voksne og ansvarlige planer.

For en gangs skyld holdt jeg kæft, for der er det ved det, når ens kort bliver afvist, så føler man sig instantly ydmyget. Og så bliver man bare lidt mundlam, lidt ydmyg, lidt overvenlig og en hel del friskfyrsagtig og gør alt hvad man kan for ikke at blive hentet af store, onde vagter og smidt ind i et lille, bitte rum mens man bliver afhørt og måske vappet lidt til. For det er jo det naturlige der sker, når man prøver at købe fem små hylder i IKEA og ens kort bliver afvist.

Jeg har en høne at plukke med nogle damer i banken imorgen. Både de elektroniske og virkelige. Nobody puts Baby in the corner! Og ingen giver mig et ubrugeligt Visakort.