The CityGirl

Sitting duck i en støttestrømpe

Efter at hende pedicure-damen havde sagt “Støttestrømper” til mig, ignorerede jeg det først for hårdt. Jeg mener, jeg er 30! Er det ikke kun gamle damer der bruger støttestrømper?!
Så sad jeg i sofaen og kiggede på mine tykke fødder, og tænkte “Det kan da godt være at mine fødder slet ikke er så tykke i virkeligheden? Måske der findes en pæn fod derinde under alt det der overskydende halløj?” – og så gik jeg i Matas og købte støttestrømper. Hvilket muligvis er noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har købt.

Fuck graviditetstest! Fuck mærkelig medicin! Fuck indkøbskurve der består af øl og en enkelt leverpostej! Støttestrømper er det man bliver dømt på at købe. På den der medlidende måde. Hvor ekspedienten kaster et blik ned på de tykke fødder, og ser op med et forstående blik, og fortæller medfølende om produktet, mens man stirrer ned på hendes slanke, feminine fødder.

Nåmen, jeg bed det i mig. Jeg behøver jo ikke være veninder med Matas-tøserne. Og gik hjem og iførte mig støttestrømper. Følte mig gammel. Også selvom de laver dem helt pæne og anonyme, og noget der bare kunne ligne en ganske almindelig skilsmissestrømpe. Men jeg vidste jo, at det ikke var skilsmissestrømper jeg rendte rundt med, så følte mig lidt som et sitting duck, hvor folk ville spotte mine støttestrømper på lang afstand – og grine hånligt af mig.

Det skete ikke – og hvorfor skulle det også det? Jeg anede jo ikke hvordan en støttestrømpe så ud inden jeg købte en.
Og nu, nogle uger efter den første støttestrømpe kom på, må jeg sige, at jeg er imponeret over hvad en sølle (meget dyr!) strømpe kan gøre. Jeg har faktisk rimelig pæne fødder, når de har været på slankekur i strømperne. De er slet ikke så tykke som de har gået rundt og troet de var.

Så mangler vi bare at produktet får et mere hipt navn – for ‘støttestrømper’ holder bare ikke!

Categories: agurketid

Stilet i fri natur » « Hvad DF’s drømme er lavet af

10 Comments

  1. Shapewear-strømper (eller socks, hvis vi skal være internationale i dagens anledning)

  2. The CityGirl

    18. juni 2011 — 09:57

    Hmm…. altså begge forslag er jo bedre end det nuværende, men jeg tænkte mere på et ord, et navn, som bare er noget helt andet. Ligesom Kærgården, som man jo bare siger. Man siger ikke smør (eller blandingsprodukt). Bare Kærgården.

  3. Hej

    Når det nu bliver strømpebuksetid, så laver Wolford faktisk nogle helt vildt pæne støttestrømper, som hedder sådan noget med pure energy. De ligner almindelige strømper fuldstændigt, men virker. Jeg bruger dem, når jeg flyver langt.

    S.

  4. Måske et navn som WonderSock ?

    den strammer op og løfter ligesom dens slægning wonderBra … okay den løfter måske ikke så meget men det lyder godt :)

    • The CityGirl

      21. juni 2011 — 14:46

      Lyder faktisk meget godt – næsten sådan lidt tegneseriehelt-agtigt… ;-)

      • Da trådte hun ind gennem døren og råbte “stop dine onde planer Dr. NoFeel” imens hun fumlede med sine WonderSocks der begyndt at fnulre let. Ja du har ret det lyder jo fint :)

  5. WonderFoot…

    Eller FeetWonder :-)

    • The CityGirl

      21. juni 2011 — 21:24

      Ja, jeg tror det er rigtig godt hvis “Wonder” indgår på en eller anden måde – så kan det også sælges på TV-Shop :-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑