The CityGirl

Runnin’ wild and looking pretty

Jeg er muligvis verdens dårligste hunde-kidnapper, der på mindre end et døgn kan få en hund kørt helt ned. Så jeg sidder lidt og overvejer, om man måske lige skal køre B-hunden hen til en hundepsykolog og få den fikset inden ejeren kommer hjem i morgen.
På den anden side, så var det jo ikke overlagt; jeg troede bare hunden havde en stærkere psyke. Men jeg kan godt se, at det nok var lidt strengt.

Først efterlod Sejlertøsen og jeg B-hunden alene hjemme et par timer fredag aften. Det faldt ikke i særlig god jord, men det virkede som om vi var tilgivet, da vi kom hjem en smule mere fulde end da vi gik.
I går tænkte jeg så, at alt blev godt, da vi satte kursen mod Reservatet, hvor der både var en have hun kunne boltre sig i, det ældre ægtepar, som hun jo havde mødt før, som jo har en tendens til at tabe godbidder i lange baner – og bonus i form af både høns og små børn.

Det startede også rigtig godt. Solen skinnede, B-hunden gøede hver gang hun fandt en høne og territoriet blev pisset af.
Men så kom min søster med min lille niece, og det faldt bare ikke i god jord. Faktisk var B-hunden ret opsat på, at de skulle skride igen. Alligevel fik vi indgået et kompromis, og da alt igen åndede fred og idyl, tænkte jeg, at jeg lige kunne smutte i Ikea og ordne nogle småting. Så jeg kørte glad afsted.

Da jeg en time senere kom tilbage, blev jeg mødt af en hund, der vist helt alvorligt havde været bange for at blive efterladt i Reservatet, og som havde tilbragt tiden med at se langt efter mig.
Efterfølgende da vi skulle spise middag havde den lille niece besluttet at hendes (meget store) dukke skulle sidde med ved bordet. Dét var dråben for B-hunden, der simpelthen ikke ville tillade at en scary dukke i næsten samme størrelse som barnet skulle være der – og egentlig var jeg enig. Dukker er scary. Store dukker er meget scary.

Jeg prøvede at gøre alting godt igen ved at gå en lang tur med hende nede ved søen, hvor hun kunne runnin’ wild and looking pretty, og det faldt også i ret god jord:
20110612-120432.jpg
Og det lod til, at det gjorde tricket. Faktisk virkede hun næsten helt normal igen efter at have været ude på de vilde vover i naturen i Reservatet.
Men da jeg vågnede i formiddags var det dette der mødte mig:

20110612-120453.jpg

Og jeg er nu ikke i tvivl om, at B-hunden ikke har i sinde at lade mig ude af syne nogensinde igen! For det kunne jo være at jeg efterlod hende hos dukker og børn, og mennesker der prøver at bestikke hende med godbidder. Det er faktisk også meget ondt at gøre.

Categories: agurketid, ikea

Tysk søndags-scor » « Fucking Frederiksberg XXIII: Kidnapning af hund

1 Comment

  1. Åh glidebane!
    Her i hytten kan man forsvinde præcis 2½ minut, så søger Diva-dog huset igennem og hyler højlydt.
    Ikke så distraherende at lukke døren til steder, hvor man gerne vil være sig selv og så have hele piveriet siddende udenfor på den virkeligt insisterende måde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑