… man ikke er ædru før mandag morgen
… man har en svag erindring om at være cyklet ind i en parkeret bil, og at der efterfølgende var en mand der råbte efter, at det måske var en god idé at trække hjem, men at man ignorerede det for hårdt, fordi man var så fuld og træt, at tanken om at gå hjem simpelthen ikke kunne overskues
… man vågner op, og faktisk ikke kan huske hvilken vej man cyklede hjem
… man dagen derpå hverken kan holde ud at stå op eller sidde ned, men må ligge ned for at kunne holde verden ud
… man har lige så meget lyst til McDonalds, som en junkie har lyst til sit fix
… ens far hilser en med ordene “Hvad fanden?! Har du løbet hele vejen fra Jylland?”
… man ikke rigtig ved hvad der skete med tiden mellem klokken et og halv fem
… det første man tænker, når man slår øjnene op er “Bacon!”
… man er nødt til at køre hele vejen ud af byen og nordpå for at finde fred og ro til tømmermændene
… man finder ekstrem glæde over nogle sære majs snacks fordi de var det eneste der lige var som indeholdt store mængder salt