I dag har været sådan en dag, hvor forelskelsen sad og storblomstrede i min sofa, og uddelte kærlighedserklæringer til det meste. For efter en hård da på kontoret, med både kaffe, kage og solbadning, var Biologen i det kærlige hjørne da hun kom hjem til mig. Der var faktisk ingen grænser for hvem hun havde et lille crush på; det var alt fra den ene vært på Aftenshowet til Elvis til korrespondenten i Libyen, som lige fik en lille kompliment med på vejen.

Og som aftenen skred frem, faldt kriterierne drastisk – tilsidst var det faktisk stort set alle der ville kunne score hende. Altså bortset fra mig. Der vil hun kun have min krop. Hvilket jeg ikke kunne lade være med at blive fornærmet over, for jeg vil sgu da ikke bare være et sex-objekt! Altså selvom jeg jo helst ikke vil have hende. Men når nu alle andre var crush-materiale, var det svært ikke at blive fornærmet over, at jeg ikke var det.

Omvendt er det jo også meget rart, hvis nogen synes man er lækker – og mens vi sad og talte om en anden veninde, som hun beskrev som “hun er bare så sød, at jeg får lyst til at putte hende i lommen!”, sad jeg at tænkte, at min dom egentlig var bedre end at blive puttet i lommen. Altså på den der sære skala vi havde gang i.