The CityGirl

Fucking Frederiksberg XXII: Nu med bryst-massage

Det kom lidt bag på mig, at i dag åbenbart var dagen, hvor der skulle tages på mine bryster. Og endda ved højlys dag. For jeg havde jo bare bestilt en ansigtsbehandling. Men mens jeg lå i stolen og fik masseret mere end jeg plejer at få masseret, og efter jeg var kommet mig over den umiddelbare kyskhed der indtræffer, når fremmede hænder pludselig er steder de måske ikke bør være, tænkte jeg “Pyt! Måske verden bliver et bedre sted hvis der bliver gramset lidt mere på bryster.”

Og det var jo heller ikke fordi mine bryster var blottet og hun ligefrem var all over dem, men der var ingen tvivl om, at den øverste halvdel af mine bryster også fik en grundig massage. Hvilket de sikkert har trængt til, for det har de jo aldrig fået før. Faktisk er de blevet utrolig meget forsømt lige på dét punkt – mest fordi jeg ikke vidste, at det var noget de også skulle have.

Men måske det bare er en speciel Fucking Frederiksbergsk skik – uanset hvad, så jeg da blevet det klogere. På den ene eller den anden måde…

Categories: frederiksberg

Man ved det har været en god weekend når… » « Parlez-vous français?

7 Comments

  1. I Kina er det meget almindeligt at når man får en full body massage, ja så er det hele kroppen der får en omgang. Bryster, mave og numse inclusiv – man skal lige vænne sig til det, og da det altid er af en anden kvinde der udfører massagen, så forsvinder det seksuelle også.

    Er det forresten ikke noget med at hvis man massager brysterne, så beholder de fasthedden og kan endda blive større. Mener jeg så en overskrift forleden, men har ikke lige kunne finde den igen, så jeg kunne linke til den.

    • The CityGirl

      4. juni 2011 — 18:56

      Nu du siger det, så føles de helt bestemt meget mere faste nu…. ;-)

      Og det var også en kvinde her – hvis det havde været en mand kunne det godt være jeg var kommet til at slå ham. Altså bare i ren refleks…
      Men link eller ej; skal vi ikke bare blive enige om at vores bryster bliver mere faste af det?

    • The CityGirl

      4. juni 2011 — 18:57

      I øvrigt blev mine ører også masseret… DET undrede jeg mig ret meget over; syntes lidt det var spild af tid. Gør man også det i Kina?

      • De er helt klart så meget mere faste nu.

        Ørerne har jeg ikke fået masseret – måske Frederiksberg er fremme i skoene med nye viden på det felt?!

        • The CityGirl

          6. juni 2011 — 11:32

          Ja, det må være noget frederiksbergsk – det kunne ligne dem at være underlige på det punkt… ;-)

  2. Nu har jeg engang fået uplanlagt brystvortemassage i en hammam i Syrien, så det, du har været udsat for, synes jeg slet slet ikke, du kan klage over :-)

    PS: Hvorfor er det egentlig ordet ‘brystvorte’ pludselig lyder så mærkeligt og klamt. Vorte …

    • The CityGirl

      9. juni 2011 — 20:18

      Lyder… ehh… anderledes?
      Og ja, sad faktisk forleden og diskuterede ordet ‘brystvorte’ med nogle veninder. Det er faktisk et meget nederen ord! Når man tænker efter, har vi kvinder ikke fået de heldige ord…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑