The CityGirl

Ris til egen røv

Fucking spild af tid, siger jeg bare! Så tog jeg hele den lange vej ud til Nord-læder-vest (og det er hele den lange vej, når det er inde fra city og bussen hedder 5A), for at få en ultralydsscanning og håbede inderligt at det blev en galdesten.

Først sad jeg absurd længe i venteværelset og tvangs-lyttede til en kineser der spillede Syvkabale på sin iPhone med lyd. Med MEGET lyd. Var meget tæt på at tage hans skide iPhone og kaste ud af vinduet – alternativt bare få den skide kabale til at gå op for ham, hvilket han tydeligvis ikke selv kunne finde ud af.

Endelig blev det min tur, og jeg blev vist ind i et lille skummelt lokale af pissesur scanner-dame. Ikke lige den type man spørger om man må få et billede fra scanningen fordi det kunne være sjovt – for hun var helt og aldeles blottet for humor, og virkede mest som om hun troede at jeg fakede, eftersom hun absolut ikke kunne se noget på scanningen. Og der var i hvert fald ikke nogen galdesten; det kunne jeg godt glemme alt om!

Ikke mange minutter gik der før det var overstået og jeg fik stukket et håndklæde i hånden så jeg selv kunne tørre snasket af maven og så gik hun, mens jeg var efterladt i mørkt, skummelt rum for mig selv.

Så stod jeg igen nede på gaden og ventede på en 5A og blev mere og mere sur – næsten lige så sur som scanner-damen, og følte derfor trang til at kompensere for de fire timer jeg havde fastet. Derfor tog jeg direkte i Paradis Is og købte tre kugler, som jeg vold-åd inden jeg faldt i sur komasøvn på sofaen.

Da jeg endelig vågnede igen, gik jeg trodsigt ud i køkkenet og lavede mig en kæmpestor tortilla/fajita/mexicansk ting (eller hvad det nu hedder. Er de der mexicanske tingester ikke bare 17 sider af samme sag?) som mestendels bare bestod af en smeltet cheddar – og en lille smule spinat og kylling. Mest for syns skyld. Så vold-åd jeg den i trods, ligesom jeg havde vold-ædt isen. Og fik kvalme.
Så meget for at prøve at æde i protest.

Forudser at min livskvalitet vil blive ekstremt forringet, hvis jeg aldrig mere kan æde i trods og protest. Det er vel egentlig en menneskeret at kunne det. Det giver bare ikke det samme at spise en kiks og bælle et glas vand.

Categories: mavesår, sygdom

En halv-tom kaffekop » « Fire fucking timer

2 Comments

  1. Arj, men? Synes de ikke snart, at du skal have lov til at fejle noget? Det der køren rundt lyder virkelig som hårdt arbejde.

    Men er glad for, at du har den naturlige, kvindelige evne til at straffe verden med at spise kun for at ende med en kvalme, som beviser at man kun har straffet sig selv.

    Jeg håber de snart ser lyset. Ellers, så sørg for cheddar på lageret!

    • The CityGirl

      5. maj 2011 — 11:35

      Haha! Ja, altid have cheddar på lager så man kan straffe sig selv, når 5A-straf ikke er godt nok ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑