The CityGirl

Paraply-angst

Jeg er ikke angst for særlig mange ting (hvis man ser bort fra svaner, heste, parforhold, ligusterhække og gøgl), men i dag gik det op for mig, at jeg lider af decideret paraply-angst. For det er som om, at de mennesker der går med paraplyer enten tror at de lever i deres egen lille verden under paraplyen, som om den var en sølvpapirshat, eller også er de bare direkte motorik-spassere, hvilket på bundlinien bliver det samme: Vi andre er i konstant fare for at få stukket et øje ud eller bare blive slået ned på den eller den anden måde.

Endnu værre bliver det, når disse motorik-spassere/sølvpapirs-paraply-mennesker insisterer på at cykle med paraply. Der bliver jeg bare nødt til at sætte foden ned! Enten går du med din paraply (der er faren trods alt en lille smule mindre), eller også cykler du og bliver våd (eller har regntøj på)!
DU SKAL IKKE CYKLE MED EN PARAPLY NÅR DU TYDELIGVIS IKKE KAN STYRE LORTET, OG DU ER VED AT SLÅ ALLE ANDRE NED MED BÅDE PARAPLY OG CYKEL!!!

Jeg nægter simpelthen at dø på en cykelsti i regnvejr fordi en motorikspasser insisterer på ovenstående kombination, og det er lidt det jeg er bange for, når jeg cykler i regnvejr og er omringet af paraplyer på cykelstien. Og jeg mener, hvor svært kan det være? Hvis det er så hårdt for motorikspasserne at få et par dråber på tøjet, så tag bussen (det er det vi andre gør normalt).

Hvis der skal et kursus til før de fatter det, so be it! Jeg skal gerne være kursusleder på et AOF-kursus med titlen “Sådan lærer du at gå med en paraply – og nej, du må ikke cykle med den!” – kunne også passende blive slået sammen med “Sådan går du i høje hæle”, så alle de små piger, der render rundt på deres 10 cm kan lære at gå og ikke vralte.
Verden ville faktisk blive et virkelig godt sted hvis folk fik lært de to basale ting…

Categories: vejr

All in på graviditet! » « Løgnelandet Aserbajdsjan

11 Comments

  1. Jens Rasmussen

    16. maj 2011 — 19:08

    Må jeg så foreslå endnu et par kurser ? “kunsten at køre med barnevogn/klapvogn uden at smadre andres ankler” samt “sådan giver jeg plads på fortov ved kørsel med barnevogn” det sidste kan med fordel afholdes som gruppeundervisning til mødregrupper der går tur sammen.

  2. Vil også godt smide et forslag i puljen: “Sådan undgår du at gå i buksedragt, selvom bladene dikterer det, for du har virkelig ikke figur til det!”

    Gider simpelthen ikke se på flere kæmpestore buksedragt-mummitrolde i gadebilledet

    Og nej, nej – jeg har skam ingen fordommme…

  3. Har også lige et par tilføjelser:

    *) Sådan kører du på christianiacykel uden at fylde HELE friggin cykelstien.

    *) (og den her er vist kun gældende for mig, men nu vi taler angstmomenter, så er jeg rimelig sikker på at jeg har opfundet en ny fobi) Sådan sætter du bestik i bestik-holderen i opvaskemaskinen UDEN at ramme noget af det andet og få ulækker fedtet snask på fingrene.

  4. Er helt enig omkring paraplyerne. Det mest absurde ved at cykle med paraply er vel, at man bliver våd alligevel, fordi dråberne ryger under. Medmindre man holder paraplyen foran sig, hvilket resulterer i at man kun kan cykle 3 km i timen på grund af luftmodstand, og iøvrigt ikke kan se.

    Men ok, for blinde cyklister ville det muligvis være en farbar vej. Så jeg synes faktisk det er ok hvis de bruger paraply.

    • Jens Rasmussen

      16. maj 2011 — 23:30

      leoparddreng jeg vil antage de fleste blinde bruger blindestok så de skal cykle uden hænder på styret ? :) ellers skule de køre med christania cykler som de eneste fordi så kan deres førerhund jo sidde der “to bjæf for højre”

  5. Der er godt fornuft i at have paraply-angst. Jeg var feks selv lige ved at stikke en mand ned på fortorvet i dag med paraplyen fordi jeg var ved at snuble i mine høje sko.

  6. The CityGirl

    17. maj 2011 — 16:50

    Tjek! Vi laver et multi-kursus – måske en hel konference?

    @Fez: Jeg har også lidt angst for snasket på bestikket… Er blevet ret god til at kaste det ned….

    @Takashimaya: Det lyder som om du virkelig godt kan bruge kurset og kombinationen af at lære og gå med paraply og så i stiletter ;-)

  7. Kan vi ikke smide “Jeg går præcist, hvor det passer mig og er ligeglad med at jeg baldrer ind i alt og alle og smadrer deres jordbærkage fra Lagkagehuset, uden at sige undskyld” med i puljen??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑