The CityGirl

Hug en hæl og offer et får

Jeg troede, at jeg havde nok ting selv, der kan sætte min forestående rejse i fare, men næ nej! Nu skal Island ud og markere igen, med deres skide vulkanaske, og jeg er ærlig talt ved at være træt af deres barnlige opførsel.

Hvad vil I have, crazy øboere? Hvad skal der til for at I kan finde ud af at holde styr på de skide vulkaner?
Skal vi lade jer vinde Melodi Grand Prix? Vil I have flere penge af EU? Vil I have ofret flere får? Skal der ofres andre dyr?
Sig det nu bare, i stedet for at opføre jer som omvandrende midtlivskriser, hvor vi andre skal gætte os til det hele – for det er bare fucking trættende!

Enten begynder I at kommunikere NU, eller også dropper I dramaqueen-attituden, og får lagt låg på den vulkan – og hvis vi skal ofre et par får til jer, so be it! Men så fortæl lige hvor man nemt og hurtigt kan skaffe sådan et, for jeg har bare ikke tid til alt det der hurlumhej.

I har 24 timer til at få det under kontrol – ellers får det konsekvenser*!

*Om vi så skal udelukke jer fra Melodi Grand Prix, så må vi jo gøre det, for at I kan forstå alvoren i det her!

Categories: ferie, uventet drejning

Heureka! » « Skrid ud af mit hood!

2 Comments

  1. I næste uge er der EM-kvalifikationskamp i fodbold, Island-Danmark. Jeg kunne godt mistænke islændingene for, at det har noget med dette at gøre.

    Måske handler det om at presse os til at give dem sejren? Eller også går det simpelthen ud på at forhindre det danske landshold i overhovedet at nå frem til kampen.

    • The CityGirl

      23. maj 2011 — 20:41

      Skulle ikke undre mig hvis de bruger så ufine tricks! Kan vi ikke bare give dem sejren nu, så vi kan få pakket askeskyen sammen og alle kan komme videre med livet?!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑