The CityGirl

Fucking Frederiksberg XXI: Du bliver ikke kvalt!

Der er ting der er rare at have stående i kalenderen som eksempelvis ‘ferie’, ‘sommerhustur’, ‘fest’, ‘koncert’ – og så er der dem som er mindre rare som eksempelvis ‘Gastroskopi’, hvilket der stod i min kalender i dag.
Indrømmet; jeg var pænt bange. Ikke så meget for selve undersøgelsen, som enhver jo kunne sige sig selv ikke ville være rar. For det kan vel aldrig blive rart at få stoppet en lang slange ned i halsen, hvorefter den skal rumstere rundt nede i ens mave.
Men mere bange for resultatet.

Og så gik vi ellers i gang, og jeg fik sprayet lokalbedøvende halløj ned i halsen, hvilket smagte ad helvedes til og straks fik min hals til at føles som om jeg var ved at blive kvalt. Og selvom jeg inden havde fået at vide hvordan det ville føles og at jeg hele tiden skulle huske på, at jeg ikke blev kvalt, selvom det føltes sådan, og selvom den søde sygeplejerske stod ved siden af og fortsatte med at messe det, så var det bare ret svært at abstrahere fra følelsen af kvælning.

Og da jeg så den slange der skulle ned i halsen, kunne jeg godt have haft lyst til at løbe min vej, for tanken om at stoppe den der satan ned i en i forvejen halvkvalt hals virkede som seriøs tortur. Men jeg havde jo på en måde selv meldt mig til projektet, så jeg blev pænt liggende på briksen.

Kan kun sige, at det virkelig ikke er rart, og uanset hvor meget ros jeg fik for hvor dygtig jeg var og at jeg nærmest burde være lære-eksempel, tror jeg ikke at jeg vil gøre en karriere ud af det. Ikke mindst fordi man går derfra med en følelse af en sammensnøret hals på størrelse med Rundetårn.
For slet ikke at tale om den klamme fornemmelse det er, at der er et fremmedlegeme der roder rundt et sted i ens krop, hvor der virkelig ikke skal være et fremmedlegeme!

Resultatet var nedslående; jeg havde lidt forberedt mig på, at jeg havde kræft, eftersom hver gang man googler det her, så kommer der syv tusinde cancer-links op – og efter at have tilbragt aftenen i går med at se ligegyldige lægeserier og læst Googles lorte-links, var jeg helt overbevist om at jeg havde kræft, alternativt ebola eller noget i den dur.

Men de fandt ikke andet end lidt mavekatar (som bare lyder ulækkert), sagde at jeg kunne prøve at holde op med at ryge og holde mig fra vin – og fik at vide at jeg skulle tage de piller lidt mere, og henviste mig så til noget ultralydsscanning.

Og så stod jeg ude på fucking Frederiksberg med bedøvet hals og svælg og udsigt til at faste yderligere to timer indtil bedøvelsen var væk – og syntes egentlig ikke at verden var blevet et særligt bedre sted efter tortur-omgang. Nærmest tværtimod.

Men vi kan jo altid heppe på, at ultralyd scanningen finder en lille galdesten – eller at der mod forventning er noget i den prøve de tog et sted inde i mig mellem hals og tolvfingertarm. Magter faktisk ikke rigtig ikke at have en diagnose. Faktisk er jeg åben overfor det meste, bare det er en diagnose – og der findes en kur!

Categories: mavesår, sygdom

Fire fucking timer » « London, my love!

5 Comments

  1. Puuuuuha!

    Altså, jeg bliver helt glad for at jeg løj mig til en bedring,
    fortsatte med at spise pillerne og lidt ignorerer, når det gør ondt, for
    det havde jeg ikke magtet.

    Lyder så rædselsfuldt at du burde tildeles 100 romkugler for at overleve!

    Håber der bliver fundet en label med en diagnose til dig

  2. Føj for den da…! Er glad for, du ikke blev kvalt :)

    Og jeg håber snart, de finder den dér galdesten, der jo tilsyneladende svømmer rundt og leger gemmeleg med lægerne ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑