Jeg har aldrig været den demonstrerende type. Det eneste der virkelig har kunne få mig helt op på barrikaderne var dengang i gymnasiet hvor de satte fraværsprocenten fra 15% ned til 10%. Der kom jeg til gengæld også helt op i det røde felt og gik forrest med at male bannere og slå i bordet oppe hos Margrethe Vestager, som var undervisningsminister dengang. For det var godt nok noget svineri, når nu man havde lært at kalkulere med 15% og pludselig kun skulle have 10% at jonglere med.

Siden da har det været så som så med mig og barrikaderne. Indtil i dag, hvor jeg skulle cykle hjem, og nærmest inden jeg var nået ud af porten på arbejde, var 11-tallerne long gone ud af min trygge intimsfære.
Så i bar angst for at komme til at snotte for meget på fremmede, valgte jeg at trække cyklen den sidste halvdel af hjemturen, mens jeg gik og bandede over at bo i sådan et forpulet lorte-land, hvor det skal blæse fra alle fucking sider.

Og der er jo ikke nogen der gør noget ved det! I stedet skal man læse, at Københavns Kommune nu vil poste penge i “statsanerkendt uddannelse for ‘nycirkus’“. Undskyld mig, men vi har nok gøglere; vi behøver vel for fanden ikke uddanne dem.
Umiddelbart tænker jeg, at penge til sådan et sygt projekt i stedet kunne bruges på noget som vi ALLE kunne få glæde af: Et læhegn eksempelvis. Eller bare nogle af alle de andre ting København mangler. Alt andet end gøglere.