The CityGirl

Ikke i målgruppen for galdesten

Jeg gav det en uge uden narko, inden jeg i dag gik op til lægen igen. Og heppede totalt meget på galdesten.
For det er jo ikke ligefrem fordi hverken diagnoser eller raskmeldinger har stået i kø hvad angår mit ikke-mavesår. For det er jo ikke et mavesår, når den der skide pustetest ikke gad slå ud. Og det er jo heller ikke gået over, sådan rigtigt.

Så inde hos lægen sad jeg og heppede på galdesten, fordi jeg har læst, at det kan fikses ved en hurtig operation – og jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg synes at operation lyder alletiders! Så kan man jo én gang for alle få fjernet det der forårsager smerten.
Men min læge kiggede bare på mig og sagde “Jae… du er jo ikke rigtig i målgruppen for galdesten….” – og så følte jeg, at jeg på en måde blev stemplet ude. Bare fordi jeg ikke er overvægtig og der ikke er nogen i min familie der har haft det, er jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan have det! Havde jeg meget lyst til at råbe.

I stedet sagde jeg “Men Kronprinsesse Mary havde jo galdesten….” og så tog hele samtalen bare en meget mærkelig drejning, hvor jeg var nødt til at afsløre, at jeg ved utrolig meget om de kongelige, og så skulle vi også lige forbi det med graviditet én gang til, fordi Kronprinsesse Mary åbenbart er det naturlige koblingspunkt mellem galdesten og graviditet.
Endnu en gang måtte jeg skuffe min læge; ingen graviditet i denne omgang. Så i stedet fik jeg en henvisning, så jeg kan komme til en eller anden specialist, som skal lave ting der ikke lyder særlig rare. Men hvis bare de finder en galdesten, så er jeg glad!

Categories: mavesår

Aldrig coache på en dårlig linie » « Mandehade-liste #16

4 Comments

  1. Det lyder skisme ikke godt at skulle op til en, der er ekspert i at gøre ting, der ikke er særlig rare! :p

    Men jeg håber, de finder ud af, hvad der sker “derinde”, når nu du ikke er gravid ;)

  2. Min veninde (hverken overvægtig, med en familehistorie omkring det eller gravid) havde galdesten da hun var en 26-27-28. Så det kan altså godt være det.

  3. Det er da absolut ingen skam at vide en masse om de kongelige….

    Min storesøster havde galdesten, da hun var 30 eller deromkring, og hun er ikke specielt overvægtig og vi har heller ingen familiehistorie omkring det. Din læge lyder ikke til at være særlig rar, men dejligt at du endelig har fået en henvisning. Jeg krydser fingre for at der kommer diagnose udaf det. Det er aldrig rart at gå og ikke vide hvad man fejler.

  4. The CityGirl

    13. april 2011 — 13:06

    @Ria: Det er sådan en kikkert undersøgelse jeg taler om – er bare ikke fan af at få stukket ting ned i halsen på den måde… Men når så mange andre kan, så kan jeg vel også…

    @Takashimaya: Sådan! Så hepper jeg stadig på galdesten!

    @Kinapigen: Er normalt heller ikke pinlig over at være royalist (mere eller mindre), men det virkede bare så mærkeligt oppe hos lægen.
    Og min læge er faktisk meget cool – hun er bare også lidt spøjs, så nogle gange skal vi lige forbi nogle emner der ikke er så relevante for konsultationen. Forrige gang skulle vi eksempelvis finde ud af hvad det var for nogle drinks hun drak da hun var i Brasilien. Det var caipirinha ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑