Man ved bare at det har været en god fest, når politiet har været forbi og tysse. Og det var de i går, da jeg var til dobbelt fødselsdagsfest for Oraklet og Party-Pigen. De bankede på døren på et tidspunkt mellem Rasmus Seebach og sætningen “Jeg er 32! Jeg har ost i munden! Og jeg kan ikke lide Pink!” blev ytret.

Og kontrære som vi var blevet på det tidspunkt, nægtede vi at lukke festen, men lukkede i stedet vinduet og skruede endnu højere op for musikken, og dansede indtil den lyse morgen, hvor jeg til sidst måtte kaste håndklædet i ringen og erkende, at når klokken slår fire, så er det mit stikord til at cykle hjem.
Så det gjorde jeg, og konstaterede et sted mellem Frederiksberg og Nørrebro, at jeg faktisk var så fuld, at jeg dårligt kunne fokusere. Men heldigvis kunne jeg hive et par briller op af tasken, og så gik det langt bedre. I hvert fald nåede jeg hjem uden hverken svinkeærender eller ulykker.

I dag vågnede jeg så op arm i arm med det lille grønne monster, og en sms med teksten “Er du frisk? Og skal vi sige kl. 15 ish?”, som jeg ikke kunne gøre andet end at svare “Nej og ja” til.
For Party-Pigens Party-hund, skulle på påskeferie hos mig, så klokken 15 kørte jeg atter til Frederiksberg for at befri den stakkels hund og køre hende hjem i et sikkert postnummer.

Nu har vi spist McD, sovet arm i arm på sofaen – og vi er helt på bølgelængde. Det er jo ikke så svært at passe en hund!