The CityGirl

Fucking Amazon!

I mange uger, som næsten har føltes som år, har jeg nu tjekket min postkasse helt minutiøst hver dag. Og så endelig i går lå der noget brugbart!
Ikke pakken, men bare et brev, hvor der helt glad stod udenpå “Vi har en pakke til dig…” – og hvis ikke det var fordi jeg er sådan et kontrolleret menneske, ville jeg have lavet en lille jubeldans, måske med sang, lige der, nede i opgangen foran postkasserne.

I stedet tænkte jeg bare “Juhu!” og gik op i min lejlighed og åbnede brevet. For jeg undrede mig godt nok over at det ikke var den almindelige pakkeseddel, men sådan noget der faktisk virkelig lignede et brev. Men det må PostDanmark jo selv om.
Det var så også et brev. Med en importopkrævning. På 205 kroner. Og så ryger idéen med at købe noget som helst uden for landets grænser bare rimelig hurtigt, når man ender med at betale absurd meget for lortet.

Og helt kryptisk skrev de “Post Danmark har en forsendelse, der skal betales for, før du kan få den udleveret […] Du kan få yderligere information om din forsendelse med nr. xxxxx, og om hvor den ligger til afhentning på [blablabla]” – som om jeg har bestilt et eksotisk krybdyr over nettet og fået den tilsendt i en lille pakke. For det gør jeg jo hele tiden… Det er jo for helvede bare fjerde sæson af Mad Men!

20110420-112632.jpg
Fandme meget indsats man skal gøre for at få et velfungerende forhold til Don Draper. Nu har jeg i hvert fald gjort mit, og forventningerne til Don og hans indsats i forholdet er tårnhøje.

Categories: agurketid

Fucking Frederiksberg XX: Nu med hund » « Hole in … argh!

2 Comments

  1. Er det ikke snarere fucking PostDanmark og den danske stat…?

    Du risikerer iøvrigt kun at den slags sker hvis du handler uden for EU, så hvis du brugte Amazon.co.uk var du sluppet for gebyrer (tilgengæld bliver man bon’et for momsen med det samme – den kan man være heldig at slippe for ellers.)

    Ellers kan jeg anbefale, hvis det er muligt og man handler med uden for EU at bruge ekspreslevering, så bliver det ofte sendt med UPS, og de tager ikke den slags gebyrer (og dermed kan det ofte blive billigere end sendt med standard). Og så går det hurtigere!

    • Uh, det var en nice lille detalje, den der, Leo. Jeg har ikke noget imod at betale hverken told eller moms, men det der syge gebyr PostDanmark opkræver, dét har jeg en hel masse imod. UPS my new friend :-D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑