The CityGirl

Er det en b-hund?

Jeg kan godt se, hvorfor Oraklet var nervøs for hvordan det skulle spænde af, nu hvor jeg skulle passe hund her i påsken. For på den ene side, så har jeg aldrig lagt skjul på, at intet overlever her i lejligheden; planter dør for et godt ord og overlevelse af kæledyr ligger heller ikke højt på skalaen. Enten er de døde under mystiske omstændigheder eller også er de blevet tvangsfjernet.

Men det som Oraklet er mest nervøs for er, at jeg efter denne weekend vil proklamere, at jeg nu vil have en hund. For jeg har heller aldrig lagt skjul på, at jeg gerne vil have en ny Molly. Problemet har bare hele tiden været, at hvis jeg anskaffer mig en ny Molly, er det mig der skal lufte den. Dengang Molly levede var det jo min far der gjorde det, og på en måde tror jeg ikke jeg kan overtale ham til at tage den tjans mere…

Efter knap et døgn, lever Party-hunden stadig i bedste velgående, og det er egentlig mig største succeskriterie for denne pasning. Så jeg vil sige, at det går godt. Og selvom jeg naturligvis er begyndt at tænke, at det da godt kunne være man lige skulle anskaffe sig sådan en lille Molly igen, tænker jeg også, at det jo kun vil gå, hvis den er lige så meget b-hund, som jeg er b-menneske.

Party-hunden er absolut b-hund, så vi er et perfekt match! Det kan godt være hun vækkede mig lidt i morges, men det viste sig, at det mest var for lige at vise mig hvor meget hun kunne fylde i sengen, sådan lidt “Tadaaa! Se hvor langt jeg kan strække mig! Og se hvor meget jeg hygger mig!” – så det brugte vi lige en halv times tid på at konkurrere lidt på.

Men hvis man nu ikke får en b-hund, vil det jo være nederen. Hvis man får en hund der er totalt morgenfrisk og kæk og altid tænker “Jeg skal tidligt op og have noget ud af dagen! Og helst noget aktivt!” så vil det forhold jo være dødsdømt. Så drømmen om en ny lille Molly bliver kun en realitet, hvis jeg kan få en garanti på, at den er lige så meget b-hund som Party-hunden.

Categories: agurketid

Jesus og alle de andre rødder » « Fucking Frederiksberg XX: Nu med hund

4 Comments

  1. Jeg har ikke meget styr på hunde, men plejer man ikke at sige at de kommer til at ligne deres ejere? (Eller er det ejeren der kommer til at ligne hunden?)

    Hvis det er rigtigt skulle der jo ikke være noget problem. (Og hvis det er det med at ejeren kommer til at ligne hunden, og du får en a-hund, kan du jo se frem til lønforhøjelse – en undersøgelse viste fornylig at a-mennesker fik højere løn end b-mennesker. Fucking uretfærdigt.)

  2. Bare rolig, hunde er MEGET nemme at manipulere i ønsket retning.
    Min var forholdsvis morgenfrisk, da hun ankom og det er nu ændret til at hund ikke er til at drive ud af kisten før kl 10.

    (Hvilket faktisk kan være et problem, når man skal møde kl.04.00 og helst skal lufte kræ inden. Det kan kun lykkes hvis man tipper den ud af kurven – og det kender man jo så udemærket fra sig selv!)

  3. The CityGirl

    24. april 2011 — 11:55

    Hmm… godt at vide, men alligevel så synes jeg ikke at man kan være helt sikker. Der er sikkert hunde der er undtagelsen som bekræfter reglen. Sådan lidt mandags-hunde ;-)

  4. Mandagshund er det helt rigtige ord. Har aldrig oplevet en hund, der er så meget VIP hos dyrlægen….
    Men den er skrækkeligt sød og samme slags som partyhunden, bare i sort/hvid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑