The CityGirl

Én på opleveren!

Det er lang tid siden jeg har haft så aktiv og oplevelsesrig påske. Normalt plejer det jo bare at stå i alkoholen og familiens tegn de her dage, men af en eller anden grund var begge dele blevet aflyst i år, og jeg var i stedet blevet udstyret med en hund. Og når jeg får en hund stukket i armene, så skal jeg da lige love for at vi kommer ud af røret og får én på opleveren! Åbenbart.

Så lørdag kørte vi da lige op til sommerhuset og besøgte de gamle, og fik fuld knald på synapserne med al den natur vi skulle opleve, og i særdeleshed alt det vand vi skulle bade i. Tænk at nogen kan synes det bliver ved med at være sjovt at hente samme pind op fra vandet gang på gang, og i nærmest en hel time. Men det gjorde B-hunden. Jeg ville personligt have været mere skeptisk anlagt hvis nogen prøvede at tvinge mig i vandet i april måned.

Men måske var det derfor hun valgte at pisse på mine pyjamasbukser da vi kom hjem om aftenen, fordi jeg bortførte hende fra landet med vand og pinde, hvor det flyder med godbidder fra de gamle og hvor vejene er brolagt med lækre lugte af ræv, mår, mus og mosegrise.
Jeg ved det ikke, men jeg var en kende skuffet, og blev en hel del træt, da jeg tog mine pyjamasbukser op fra sengen og konstaterede at de var helt gennempissede. Dog alligevel glad for at B-hunden kan præcisions-pisse, så det kun var pyjamasbukserne det var gået ud over.

Jeg burde måske have givet hende den kolde skulder søndag, efter intermezzoet med præcisions-pisningen, men solen skinnede alligevel for meget til at jeg kunne nænne det. Så vi tog på date med Oraklet i stedet, og her viste B-hunden absolut god stil, ved at kunne finde ud af at sidde (næsten…) stille på café.

Efter det var B-hunden vist maxed out på oplevelser. I hvert fald faldt hun helt omkuld i sofaen, og lå bare og hyggepruttede der resten af tiden, ligesom hun heller ikke var til at slæbe ud af sengen i formiddags, og hvor det var mig der måtte være den voksne og sige til hende klokken elleve, at nu skulle hun altså lige ud og træde af på naturens vegne.

Senere på eftermiddagen, da jeg begyndte at få dårlig samvittighed over at vi ikke havde været sådan rigtig ude at gå en ordentlig tur, måtte jeg igen tvinge B-hunden i snor; hun ville langt hellere blive liggende og (igen) hyggeprutte på sofaen. Og efter en kvart sø satte hun sig demonstrativt ned og nægtede at gå videre. Så fik man lige lov til at ligne verdens ondeste hunde-ejer der bogstavelig talt slæbte en hund efter sig.
Så gik det alligevel bedre da vi kom hjem til sofaen igen, og kunne ligge arm i arm og se Mad Men.


Vi er klar igen til næste ferie; vi nåede jo aldrig at puste æg og klippe gækkebreve, ligesom vi heller aldrig kom i hverken Tivoli eller Legoland, eller lavede perleplader og kartoffeltryk.

Categories: agurketid, ferie

Spørgsmålet om ferie » « Jesus og alle de andre rødder

3 Comments

  1. Lyder da som det perfekte selskab. Hunden, altså :-)

    • The CityGirl

      26. april 2011 — 12:15

      Ja, det var det også. Hunden, altså. Jeg er jo åbenbart mere den type hvor man skal pisse på mit nattøj… ;-)

  2. Tak for en hyggelig og sjov påskehistorie :) – rart med lidt anderledes input end familie og alkohol :)

    Forårshilsen

    Frederik
    http://københavnrestauranter.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑