The CityGirl

Tip en 13’er

Jeg har altid hadet at være til eksamen, ligesom jeg hader når der er noget jeg ikke ved eller er i tvivl om. Faktisk har jeg det bedst, når jeg kan svare rigtigt. Og sådan har jeg det åbenbart uanset hvad emnet er. Således sad jeg i går i stolen hos Synoptik, og gjorde mit ypperste for at svare rigtig på spørgsmålene om hvornår bogstaver og prikker kunne ses. Og nogle af spørgsmålene var altså virkelig svære! Faktisk tror jeg at der var snyde-spørgsmål undervejs.

Men jeg sad pænt og svarede artigt på alle spørgsmålene, og fik de prikker gentaget, hvor jeg virkelig ikke kunne se nogen forskel, og var hele tiden bange for at svare forkert.
Og så kom dommen; ja, du er lige så halvblind som du tror – og en sjat mere. Men jeg havde jo godt haft en idé om at de gamle briller, som jeg nærmest ikke bruger, ikke er gode nok længere, at jeg mit syn er blevet ekstremt meget dårligere indenfor det seneste halve år, og at jeg på det helt generelle plan virkelig skal til at bruge et eller andet, hvis ikke jeg skal være livsfarlig i trafikken og livet generelt.

Så nu har jeg kastet mig ud i et nyt par briller i håbet om at det gør tricket, og at jeg denne gang kan få taget mig sammen til at bruge dem – for jeg er stadig ikke parat til at kaste mig ud i kontaktlinser, da jeg har et yderst anstrengt forhold til øjne, som jeg egentlig bare synes er mega ulækre. Lidt ligesom fødder.
Men selvom der nu er håb forude, og at jeg om en uge, når jeg får brillerne, vil kunne se verden igen, forudsat jeg bruger brillerne, så er det også ganske nedslående.
For lige nu føler jeg bare, at vi samler til bunke på handicaps for folk der er blevet gamle. Først ryggen, så mavesåret (eller hvad det nu er), så synet der bare triller hårdt ned ad bakke og i næste uge skal jeg til Odense og i gang med det der bøjle halløj.
Måske det bare er normalen, når man runder et skarpt hjørne; at så skal kroppen lige ud og markere, så man ikke går rundt og tror at man er yngre end hvad der rent faktisk står på dåbsattesten.

Categories: alder

In the name of fucking love » « Konsekvens-læring V

6 Comments

  1. nørj, hvor er de flotte. måske er det et par Chanel’er der skal til, før jeg vænner mig til at gå med briller (jeg bruger linser).

    så ja, kan trøste dig (not) med at jeg stadig føler mig helt forkert med mine på, til trods for at jeg har været nærsynet siden jeg var 10. burde virkelig spare op til den laseroperation.

    • The CityGirl

      24. marts 2011 — 19:04

      Tak :-) Og ja, jeg håber også at det er Chanel der skal til for at jeg kan vænne mig til briller!

      Ang. laseroperation så kører der de mest irriterende reklamer her i DK for at det er nemt og hurtigt; angiveligt skulle det bare tage 10 minutter… Men de nævner vist ikke rigtig prisen…

      • Seriøst – Det tager ikke mere end 10 min! Min søster fik det lavet i Sverige, og hun var et forfærdeligt menneske i et par dage, men derefter var der ingen problemer. Kan ikke huske, hvad hun gav, men det er i hvert fald billigere hinsidan. Eneste råd: arranger noget med en bil. Rigtig, rigtig træls at skulle gå gennem by til tog, køre tog til dk og så med bus, når man skal dryppe øjnene hvert 10. minut…

        • Glemte lige: Kæft, hvor er de fede, dine nye briller!

          • The CityGirl

            24. marts 2011 — 21:50

            Takker :-) Jeg er faktisk også begyndt at glæde mig til at få dem i næste uge!

            Jeg tror lige jeg venter med det der laseroperation; kan være jeg bliver nødt til det, hvis ikke engang et par Chanelbriller kan gøre tricket, og jeg også fejler med kontaktlinser… For uanset hvad, så siger min intuition mig, at sådan noget laser-halløj er dyrt! Også selvom man tager hinsidan….

            • ja, laser er vist pænt dyrt. og man gider heller ikke rigtig tage discount-løsningen, når det er ens øjne der står på spil. (har irrationel frygt for at gå blind derfra).

              Sverige lyder nu meget godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑