The CityGirl

Problemet med røven

Jeg har aldrig prøvet at have SÅ mange kvaler med at få arrangeret en SÅ lille fest – og nu er min røv åbenbart også et problem!
Så hvis ikke det var fordi jeg lige havde spenderet en halv rumraket på drikkevarer, ville det være meget tillokkende at omarrangere hele lortet, og bare gå i Zoologisk Have i stedet. Så kunne vi bare drikke med dyrene, hvilket ville være meget nemmere at stable på benene.

For nu er det hverken lime eller triple sec der volder problemer, men i stedet det der næsten var hele grunden til at holde denne fest, nemlig kjolen. For den kom først, og da jeg i sommers begræd at jeg ikke kunne have den på til bryllup der, måtte jeg jo opfinde en anledning til at bruge den. Et voilá! Et cocktail-party.

Eftersom jeg kunne passe den sidst jeg havde den på, tænkte jeg jo ikke videre over det. Så jeg sendte den bare til rens så den kunne blive fin. I går prøvede jeg den så – og så er min røv fandme blevet større siden i sommers! Så nu sidder den YDERST stramt henover popo’en. Og jeg aner ikke hvordan man trækker røven ind.

Det er virkelig skønt også lige at skulle finde en back-up cocktail kjole tre dage før eksekvering – jeg har jo alligevel ikke andet at lave…  Så nu venter jeg spændt på hvad morgendagen bringer af nye issues jeg skal deale med, bare fordi jeg prøver at arrangere en fest. Måske jeg finder ud af der, at jeg ikke kan passe mine sko, og at mine fødder er blevet to numre større over night.

Categories: fest, fødselsdag

Stram-op-fold-ind-og-hold-alting-på-plads » « Fucking Frederiksberg XIX: Triple Sex

3 Comments

  1. For det første tror jeg altså ikke din røv er blevet større – det er det forbaskede renseri som har fået kjolen til at krympe!

    Synes du skal forlange penge tilbage fra renseri, og bruge dem som udbetaling til at afholde fest i Zoologisk Have – så er du også på Frederiksberg, hvis I får brug for flere forsyninger af Triple Sec. Og hvis I kravler op i tårnet kan I lege I er i Paris.

    Faktisk er Frederiksberg noget af det tætteste vi kommer på Paris i Danmark – hvis du bare ville åbne øjnene for det.

  2. Og når man er færdig med at skælde ud på renseriet, går man en tur i Magasin og køber noget fikst, nyt undertøj i stram-ind style. Så er røv pludselig to numre mindre, end sidst du havde kjolen på og alle er glade!

    • The CityGirl

      3. marts 2011 — 12:10

      Kan man det?? Altså ligesom det der man ser reklamer for hos Triumph?! For så skal jeg da bare have sådan noget!
      Det havde jeg overhovedet ikke tænkt over, at man kunne løse på den måde… Tak! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑