The CityGirl

Mit had er generelt: Jeg ringeagter alle!

Jeg var inde og se Misantropen i går, og udover at være ekstremt begejstret for stykket, så kan jeg naturligvis kun tilslutte mig Misantropen. Fuck, hvor er andre folk latterlige! Og det må jeg jo også godt sige, når nu jeg render rundt med et mavesår, hvilket Misantropen også godt kunne være en kandidat til, men det meldte stykket ikke så meget om.
For folk med mavesår er jo sure – eller i hvert fald har de carte blanche til at være det.

Så jeg vil udnytte min mavesårske misantropi til fulde indtil på tirsdag, hvor jeg skal op til lægen og lave pustetest – for hvis jeg bliver kureret der, så er det jo også lidt slut med misantropien.
Jeg prøvede ellers at være lidt sur og tvær da jeg ringede for at bestille en tid, sådan lidt som om det var deres skyld – men det prellede fuldstændig af på sygeplejersken, der evigt glad, overskuds- og omsorgsagtigt tog over, og bekymret spurgte om jeg ikke bare skulle komme op og få lavet en pustetest, så vi kunne finde ud af om det bare var bakterier der holdt fest i mig, eller hvad der foregik.

Det er lidt svært at blive ved med at være sur, når der er en voksen der tager over på den måde. Så det hele endte meget peachy-peachy og med gensidige ønsker om god weekend, og jeg lovede at faste på tirsdag, og så lovede hun at udskrive en recept på mere narko til mig.
Ikke helt så mavesårsk misantropisk som jeg havde håbet på – men så kan det naturligvis kun gå op ad bakke herfra!

Categories: mavesår, sygdom

Hellere dø i baren end på sofaen! » « Det der voksne halløj

5 Comments

  1. Er glad for at andre end mig er begyndt på at hade i flæng – jeg siger som regel “jeg gør ingen forskel på folk – jeg hader jer alle lige meget” sjovt nok bliver det ikke taget alvorligt og du oplever det samme hos sygeplejesken åbenbart. Det er jo den slags der giver mavesår ! :)

  2. Pustetest?! Det troede jeg var sådan noget man gjorde ved astma og rygerlunger? Men mavesår?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑