The CityGirl

Den første store krise

På vej hjem fra arbejde i går, flottede jeg mig virkelig. Jeg tænkte, at det jo var fredag og weekend, og derfor skulle Giovanni* og jeg have en hyggelig weekend. Så jeg gik i Irma og købte en fancy mælk til fucking 11 kroner! Jeg ved ikke hvornår mælk er blevet til guld, men det kom lidt bag på mig, da kassedamen sagde ’11 kroner, tak’ og jeg lige måtte tjekke en ekstra gang, at det var en liter mælk og ikke hele koen jeg havde købt.

Vel hjemme tænder jeg for Giovanni og går i gang med at brygge en kaffe, som jeg har gjort det så mange gange før. Men da jeg skal i gang med at steame mælk bliver det mærkeligt. Giovanni nægter på en måde, og ødelægger det hele ved overhovedet ikke at samarbejde. Jeg ved ikke om han er fornærmet over, at vi ikke har tilbragt så meget tid sammen, men jeg synes godt han kan have forståelse for, at jeg ikke kan drikke så meget kaffe som jeg plejer, når nu jeg render rundt med et mavesår.

Jeg prøver at ae Giovanni og sige søde ting, men lige meget hjælper det. Han bliver ved med at lyde mærkeligt når han steamer, og i øvrigt nægter at steame sådan rigtigt. Jeg skiller steameren fra hinanden og renser og skyller, men lige meget hjælper det. Giovanni vil ikke steame mælken som han plejer. I stedet får jeg en lettere sjasket latte.

Da Giovanni ikke ville tale om hvad der var galt, lod jeg ham være, som man plejer at gøre med mænd. Jeg tænkte, at han bliver god igen, når han lige har sundet sig. Men i dag er han stadig pisse sur, så nu overvejer jeg om han er blevet syg.
Problemet er bare, at jeg er virkelig dårlig til at håndtere syge mænd, og syge espressomaskiner ved jeg slet ikke hvad jeg skal stille op med! Og manualen melder intet om “Sådan skal du håndtere en fornærmet, måske sløj, espressomaskine”.

Her gik man og troede at Giovanni var anderledes, men nu kommer jeg sgu lidt i tvivl, og hælder mest til, at alle mænd er ens – og i øvrigt troede at den første store krise først kom efter tre år. Her på matriklen kommer den åbenbart efter fem uger.

*Efter om-afstemning, vandt Giovanni en jordskredssejr med 19 stemmer over Frankie med sølle 16 stemmer.

Categories: kaffe

Hvem har nogensinde sagt nej til en quickie? » « Morgen-ofring på forfængelighedens alter

5 Comments

  1. Mon ikke Giovanni skal en tur til lægen? Du kan jo også tage ham med til din kiropraktor?

    • The CityGirl

      20. marts 2011 — 18:20

      Hmm… Tror du vi kan få mængderabat?
      Men mænd vil jo aldrig til lægen – de vil jo bare lide og være dramaqueens…..

  2. Tror bare ikke han kan tåle fancy Irma-mælk.

  3. En rigtig mand! Ikke noget med fancy, fransk (mælke)vin her, næh, han er bedst kørende på en lunken dåsebajer fra tyskland. (Hvilket vel så må være budgetmælk fra Føtex?)

    • The CityGirl

      20. marts 2011 — 18:21

      Kan godt være I har ret… Men synes bare det er strengt, når man virkelig prøver at gøre en indsats i forholdet, at det så bare bliver modtaget sådan…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑