The CityGirl

Tvunget i knæ af Dorthe Kollo

Jeg ved godt, at jeg på en måde er en af de heldige, der fik tiltusket mig en uge i varmen – og selvom det var Gran Canaria, skal jeg nok ikke brokke mig. Og det gør jeg heller ikke. Så meget.

Men denne uge har bragt mig fuldstændig i knæ, og jeg har kulden og sneen mistænkt for at være de ansvarshavende. Jeg er millimeter fra rent faktisk at gå i hi, og det endda uden at jeg selv har gjort den store indsats. Min krop gider ganske enkelt ikke.
Da jeg i går satte mig ind i bussen, kunne jeg ikke mærke mine lår – og selvom det er en ganske funky følelse at sætte sig på noget man ikke kan mærke, så foretrækker jeg til enhver tid at være i kontakt med mine lårbasser!

Og når jeg så endelig kommer hjem, sidder jeg apatisk og i en sær døs på min sofa, og gider ikke noget – mens Dorthe Kollo synger Erann DD foran mig (hvad SKER der for det program?!). Alligevel går tiden rimelig tjept, og før jeg ved af det, er klokken et om natten, og jeg har endnu engang ikke fået spist aftensmad.

I denne uge, har jeg spist aftensmad én gang. Og det er ikke fordi jeg er hys kvinde på kur. Jeg har bare glemt det, fordi jeg ikke har været sulten. Og det ligner altså ikke mig. Jeg er jo nærmest sulten igen inden jeg får afsluttet et måltid!
Og så er det bare lidt sært, at ligge i sin seng langt over midnat og spise et eller andet, fordi man jo altid har fået tudet ørene fulde med, at man skal huske at spise.

Næste dag er det det samme, hvor tiden bare går, mens jeg forsøger at holde hiet en armslængde fra min krop. Men det får alligevel lidt overtaget en gang i mellem – som da jeg stod nede i Lagkagehuset i dag og fik at vide at rugbrødet var udsolgt. Dét magtede jeg bare ikke, og helt rådvild kom jeg til at spørge den unge bager-knægt “Jamen… hvad så??”.

Jeg kan ikke andet, end at tage det som et tegn på at min krop prøver at sige til mig, at det med det her vejr og tv med Dorthe Kollo, så bør jeg være fornuftig og gå i hi.

Problemet er bare, at jeg ikke er helt sikker på, hvordan man får komponeret en mail til arbejde, der vil gøre dem forståelige overfor at man lige går i hi et par uger:

Hej Chef,
Min krop kan ikke arbejde i det her vejr, og med Dorthe Kollo på skærmen går det slet ikke!
Vi ses når foråret kommer!
Kh The CityGirl

Categories: vejr

A Sunday Kind of Love » « Tvangsfødselsdagsgave

4 Comments

  1. Press “send” :)

    Og fortæl om udfaldet – når du altså engang er vågnet igen ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑