The CityGirl

The Italian LoverBoy

Jeg VIDSTE bare, at 2011 ville blive året hvor kærligheden kom ind i mit liv! Altså den rigtige og ægte af slagsen. True love, og alt det der.
At når Gud lukker en dør (20erne), åbner han et vindue (30erne) – og lige dér, i det vindue, blev jeg forelsket. Eller naturligvis ikke ved første øjekast, for det er jeg jo alt for skeptisk anlagt til. Og jeg kunne jo aldrig finde på at kaste mig blindt i armene på noget, som jeg ikke har googlet og researchet ordentligt på, og fundet al snavset fra fortiden – hvis der skulle være noget.

Men nu er den her. Jeg kan mærke det er rigtigt – lidt ligesom når man går ud fra frisøren og véd at klipningen er god, modsat alle de andre gange, hvor man desperat prøver at overbevise sig selv om at det virkelig er pænt, selvom faktum er, at man er kommet til at ligne en dårlig version af Jennifer Aniston.

Sådan er det ikke nu. Jeg er flying high on love – og er ualmindelig vågen. For efter fire skeptiske timer, og en helvedes masse research, overgav jeg mig til min nye espressomaskine. Og efter kop nr. 6 er vi ved at finde fælles fodslag for hvordan sådan en latte skal skæres.

Jeg er så forelsket i den, at det skærer i mit hjerte når jeg forlader den om morgenen – for jeg vil allerhelst blive hjemme og ae den mens vi drikke god kaffe sammen. Faktisk er jeg begyndt at overveje at stå tidligere op, så jeg kan nå at få en kop kærlighed inden jeg skal ud af døren. Men jeg ved jo godt det ikke kommer til at ske, så jeg må tage den gode kaffe i fritiden indtil videre – og er altså derfor mere vågen end normalt her efter arbejde.

Det eneste jeg mangler, er et navn til min italienske loverboy. Jeg overvejer at kalde ham Guido eller Giovanni – alternativt kunne man også overveje nogle af de romerske kejsere; Nero måske? Bare fordi han var lidt krigsliderlig og en smule sindssyg kunne han vel godt være en flink fyr?

Categories: fødselsdag, kaffe

Sioux City – Best of… » « Ramt af virkeligheden

16 Comments

  1. Sådan en ægte italiensk loverboy må naturnødvendigt hedde Dario. Det er skrevet et sted tror jeg…

    • The CityGirl

      17. februar 2011 — 23:11

      Ej, men han er jo ikke en Dario… En Dario er jo ikke en man vil have, og da slet ikke stå og ae inden man er vågen….!

  2. Eller Commodus (Joaquin Phoenix’ kejser i Gladiator)?

    (Nero var vist iøvrigt ikke specielt krigsliderlig – det er mest på det indenrigspolitiske plan han har fået et negativt eftermæle. Fordi han ikke kunne lide kristne og sådan – men det kan man jo også vælge at se som et forsonende træk. Så var der det med at han satte ild til Rom – men det var nok bare fordi han skulle varme noget vand til en god kop… hvad de nu brugte istedet for kaffe.)

    • The CityGirl

      17. februar 2011 — 23:13

      Fake kejsere synes jeg ikke rigtig tæller (omend Joaquin er lækker) – og kan godt være at Nero måske ikke invaderede så mange andre lande, men så vidt jeg husker var han da fan af lidt god underholdning; eks. gladiatorkampe. Var det ikke også ham der fyldte Colosseum med vand og fyldte det med hajer og krokodiller – just for fun?

      • Commodus eksisterede skam… (synes godt nok det er et gustent navn).

        Hvad angår Nero og Colosseum viser det ihvertfald at Nero var forud for sin tid! For Nero døde i år 68, og Colosseum blev først begyndt opført i 72 (og afsluttet i 80).

        • The CityGirl

          17. februar 2011 — 23:27

          Fair nok – så husker jeg forkert. Det er også laaaang tid siden jeg har læst op på det emne! Men der var en kejser der puttede vand og dyr i Colosseum, hvilket jeg syntes var ret innovativt – på en sær måde. Men så længe man ikke selv skulle kæmpe mod farlige dyr i vand, så var det jo ok!

          • Det må være det her du tænker på (fundet her):

            During the early days of the Colosseum, ancient writers recorded that the building was used for naumachiae (more properly known as navalia proelia) or simulated sea battles. Accounts of the inaugural games held by Titus in AD 80 describe it being filled with water for a display of specially trained swimming horses and bulls. There is also an account of a re-enactment of a famous sea battle between the Corcyrean (Corfiot) Greeks and the Corinthians. This has been the subject of some debate among historians; although providing the water would not have been a problem, it is unclear how the arena could have been waterproofed, nor would there have been enough space in the arena for the warships to move around. It has been suggested that the reports either have the location wrong, or that the Colosseum originally featured a wide floodable channel down its central axis (which would later have been replaced by the hypogeum).

            (Og krokodiller var almindelige dyr for gladiatorer at kæmpe med, og så kristne kunne tjene som foder – men jeg har ikke set noget med dem i forbindelse med at bruge C. som forvokset badekar.)

            • The CityGirl

              17. februar 2011 — 23:39

              Yes, det var det – Titus var også en herlig fætter!
              Og jeg vælger at tro på det (det gjorde ham der viste rundt i Colosseum også), for det er klart den sjoveste historie ;-)

  3. Den kan vel også lave latte-to-go? Så tager du bare en latte med dig om morgen. Ligesom du plejer, bare fra The Italian Loverboy i stedet for fra 7Eleven eller hvor det nu plejer at være fra.

    • The CityGirl

      18. februar 2011 — 19:48

      Ja, det kunne man vel – altså lige bortset fra, at jeg er modstander af madpakker, hvilket på et eller andet plan vel også inkluderer at tage sin egen kaffe med?

  4. Jeg er PÅ Giovanni.

    Det bunder i en skøn Siciliensk ferie, mig og veninden Rikke, et madkursus vi ikke var heeelt sikre på, vi duede til og en kok der skulle hjælpe os.

    Han hed Giovanni. Og kunne ikke et ord engelsk. Og vores italienske strakte sig maksimalt til PREGO!

    Men i løbet af en dag i hans kyndige hænder, endte vi begge to med at forlade pastarulningen til fordel for parteringen af diverse fisk.

    Klamt? Ja. Men viiiirkelig sjovt, og vi var sgu helt nyforelskede da vi gik derfra!

    Så hvis din espresso-kæreste skal være sådan én, der kan kommunikere på tværs af sprog, indgyde mod i den modløse og holde humøret højt på alle tider

    – så skal han være en Giovanni!

  5. Hvad med Arturo? Italiensk venindes venindes søn hedder Arturo. Synes det er så sejt med den italiensk populære version af et dansk populært børnenavn

  6. Jens Brauer Rasmussen

    19. februar 2011 — 08:06

    Noget tyder dog på at du allerede har valgt navnet Federico og bare vil have os til at godkende det – hvorfor jeg skriver det ? jo navnet optræder 2 gange i afstemningen :)

    • The CityGirl

      19. februar 2011 — 14:17

      Tak – fejlen er rettet nu! Ren og skær fejl; har faktisk intet forhold til navnet Federico ;-)
      (Personligt hælder jeg mest til Giovanni….)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑