The CityGirl

The flight of shame

Charter er nu overstået, og kan for så vidt krydses af listen. Jeg er rent faktisk glad for at være hjemme, selvom her er pissekoldt! For her er ikke fyldt med finner og nordmænd, maden i mit køkken er bedre og jeg er ikke længere i fare for konstant at have trang til at kradse mine øjne ud. Men minderne dem vil vi altid have! Og de vil stå krystalklart for evigt!

Det sidste seje træk var flyturen hjem, hvor jeg hele tiden sad og legede at jeg var på vej hjem fra New York. Der ville jeg jo have passet lidt bedre ind, og flytiden er jo nærmest den samme. Men jeg var på vej hjem fra Gran Canaria. Muligvis arnestedet for alle charter-rejser! The biggest! The greatest! The most ugly!

Og charter foregår bare i par. Som minimum. Med mindre man har taget hele sin svigerfamilie med. Og naboen. Og sine børnebørn. Og alle de andre! Men jeg sad helt alene på flyets dårligste sæde (du ved, gang-sædet på bagerste række; det sæde som folk står og læner sig op ad mens de venter på toilettet), og mærkede virkeligheden helt ind i min intimsfære!

Til lyden af skrigende babyer og for meget nærkontakt med folks private dele i min intimsfære, sad jeg alene på vej hjem fra Gran Canaria på min sidste dag i tyverne. Og det gjorde bare ondt på en eller anden måde.
Jeg lignede jo hende den sølle, der tager på charter-ferie alene for at fejre sin 30 års fødselsdag – for ingen kunne jo vide, at jeg havde været sammen med Kat i en uge, og bare kort forinden sat hende på et fly til Malaga. Jeg lignede noget der var tragisk – men dog godt klædt, da mit tøjskab jo ikke kan matche noget som helst i charter-kategorien.

Så mens jeg sad og lignede noget sørgerligt, sad jeg og legede at jeg var på vej hjem fra NY. At jeg ikke havde brugt en hel uge med psykotiske finner, vanvittige nordmænd og kække danskere – allesammen med solidt BMI som de ikke er bange for at vise frem!
Og det lykkedes også, hvis jeg lukkede øjnene hårdt – men lige så snart jeg åbnede dem, så stod de jo allesammen foran mig.

Og så er der ikke så meget andet at gøre, ind at indrømme at man har været på charter på Gran Canaria. For  selvom man kunne have lyst til at sige “What happens in Gran Canaria stays in Gran Canaria!”, så er der også for mange gode historier, som resten af verden fortjener at kende til. Som den lystige finne og hans psykotiske kone, der konstant var på nippet til at slå os ihjel, da vi med resten af charter-slænget var til Garbo’s Dinnershow. Eller vores fredag aften i Sioux City med de lystige tyskere, som virkelig fik en på opleveren – måske endda deres livs oplevelse! For bare at nævne nogle få af alle de vanvittige oplevelser Gran Canaria trods alt har givet os.

Vi kommer nok ikke igen, men vi deler gladeligt ud af vores oplevelser – for der er jo heller ikke nogen grund til at der er flere der laver den samme fejl. Men først skal jeg lige sove, have rystet charter-støvet af mig og fylde 30.

Categories: ferie

The Dirty Thirty » « We will always have Sioux City

6 Comments

  1. Nå, men tillykke mæ’et da – og velkommen til de tres terrific tredivere! :)

  2. Ja, tillykke! :) Næste gang må du jo tage til NY!

  3. Modigt at tage på charter som næsten voksen. Har ikke selv været afsted siden jeg var 20, og det er vist nok meget godt. Kan du afskrive turen som en slags antropoligisk eksperiment? Tillykke med fødselsdagen,i hvert fald.

  4. The CityGirl

    15. februar 2011 — 23:34

    @Fez: Tak – de virker ikke så tres terrific, men jeg antager at det kommer ;-)

    @Cecilie: Tak – og én ting er sikkert; jeg er IKKE på Gran Canaria op til jeg fylder 40! Det vil simpelthen være for tragisk… Der satser jeg sgu på NY. Hvis jeg starter med at spare op nu, kan jeg også shoppe ekstremt igennem til den tid…

    @Irene: Jeg vidste jo tydeligvis ikke hvad jeg gik ind til! Troede jo ikke det kunne være så slemt…. Tror du Antropologi på Københavns Uni vil betale mine rejseudgifter hvis jeg lige skriver en rapport til dem? Kunne være rart… :-)

  5. @CG: Skrev du lige noget om at spare op herfra og til de 40? Nu begynder jeg altså at blive bekymret for, hvad de 30 allerede har gjort ved dig. ;-)

    Anyway, tillykke også fra mig. Med de 30 og/eller med den fine maskine – så kan du vælge, alt efter hvad du foretrækker. :D

    • The CityGirl

      18. februar 2011 — 19:46

      Tak :-)
      Og det med at spare op; hvis jeg har ti år kan jeg måske nå det… Eller også er det for kort tid; måske det er mere realistisk at spare op til de 70……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑