The CityGirl

The CityGirl checked in at Betty Ford Clinic

Jeg har aldrig i mit liv drukket så meget alkohol på én uge, som jeg gjorde på Gran Canaria! De første par dage var alkohol massivt tilstede fordi vi skulle fejre ferie, hinanden og hvad vi ellers kunne finde på. Og da de første entusiastiske alkoholtåger havde lagt sig, fortsatte vi alligevel med at drikke. For der var ikke andet at lave. Det skulle da lige være at ryge de absurd billige smøger dernede fra. Så det gjorde vi også.

Da vi vågnede fredag, havde vi vist begge nået vores maksimum, og var ikke sådan helt sikre på, om vi stadig var i besiddelse af en funktionel lever (eller lunger, for den sags skyld). Men vi kom op på hesten igen om aftenen; vi var jo trods alt i Sioux City og havde en fri bar.

Lørdag prøvede vi også lidt at undgå alkohol, men da mørket faldt på, var der ikke så meget andet at gøre end at kaste sig ud i det igen. Så det gjorde vi, indtil jeg måtte sætte foden ned og sige jeg hverken kunne drikke eller ryge mere, og at jeg egentlig bare gerne ville i seng.

Søndag var vi tvunget op på hesten igen; vi havde jo købt guld-billetter Garbo’s Dinnershow – hvilket udløste absolut fri bar, med alt fra champagne til drinks! Og eftersom vi blev placeret ved bord med Psykotisk Finne & Lystig Finne, var vi i dén grad tvunget op på hesten igen!

Psykotisk Finne var gift med Lystig Finne, og Lystig Finne var vist bare lystig fordi han endelig var blevet sluppet udenfor og derfor ingen chancer tog – og drak derefter. Det lå ligesom i luften, at der var nogen der skulle dø den aften for Psykotisk Finnes hånd – og vi var ret tit i farezonen. Specielt da Lystig Finne pludselig klæbede op ad mig, og jeg kunne mærke Lystig Finne hele vejen fra knæ og op og med arm helt om på den anden side af mig, og hen på Kat.
Efter et par forvirrede øjeblikke gik det op for os at Psykotisk Finne ville tage billede af bordet, og det var derfor jeg havde Lystig Finne klæbende på mig. Men der stod mord i hendes øjne, og hastigt rykkede han væk. Jeg ved ikke om billedet blev taget, men vi skyndte os at gå ud og ryge med en flaske cava under armen, inden vi også blev slået ihjel.

Så da vi checkede ud af Ipanema Park og kørte til lufthavnen mandag, var det virkelig befriende, at man ikke skulle gå og frygte alkohol senere på dagen. Og udover de få glas vin jeg fik på min fødselsdag har jeg været helt og aldeles alkoholfri – og har det virkelig godt med det! Og det skræmmer mig faktisk lidt; jeg har aldrig prøvet at drikke så meget alkohol på en ferie, at jeg har haft et ønske om et alkoholfrit liv når jeg kom retur. Men på den anden side, så havde jeg jo heller ikke været på Gran Canaria før…

Categories: ferie

Panik nr. 1, 2, 3 og 4 » « Sioux City – Best of…

2 Comments

  1. Min venindes mand er læge og har en tjans, hvor han henter dødsyge patienter hjem fra ferie. Seneste en nordmand vist nok fra Grand Canarie. Nordmand i alvorlig livsfare og med hjerteflimmer (hvor det altså ikke ligefrem er tilrådeligt at indtage alkohol) sugede alt hvad der lignede alkohol i sig på flyveren hjem (det var jo gratis) og insisterede på at komme i den toldfri trods hjerteflimmer og båre og medfølgende læge!

    Min erfaring med finner er noget med, at de trods afsindig billigt sprut på barer alligevel lige har gemt en flaske vodka i den ene sko som de lige kan bælle i sig på toilettet

    Og man undrer sig over, at resten af verden synes at skandinaver drikker meget…!

    • The CityGirl

      21. februar 2011 — 23:10

      Dét er fandme en sjov historie! Synes du skal overtale ham til at starte en blog; der må være tonsvis af underholdende historier om dumme charter-turister ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑