The CityGirl

Nivea-Pigen på tur med Bubber & BS

Tiden går meget hurtigt hernede i den beskyttede bolig, Gran Canaria – mens man laver absolut ingenting.
For man kan bruge meget tid på at ligge ved poolen og forsøge at gå fra blå-bleg til hudfarvet, mens man drikker drinks (og spiser dårlig mad). Ligesom man kan bruge lige så lang tid på at sidde oppe på terrassen i solen og drikke cava og løse kryds og tværs – mens man smører sig ind i Nivea solcreme (fordi det var det eneste supermarkedet havde), og samtidig bliver udnævnt til Nivea-Pigen, fordi Nivea bare kun lugter på én måde – og det er hverken diskret eller godt.

Og som altid ryger Kat og jeg direkte ind i en autistisk verden, hvor vi ikke kan forlade en kryds og tværs, før den er lavet færdig. Og derfor tager man sig selv i, at råbe lidt for højt, når der er et gennembrud – som da jeg kom til at råbe “Bubber og BS!!!” nede ved poolen.

På stort set alle andre feriedestinationer ville det ikke gøre så meget, for så ville de jo ikke vide hvad jeg råbte. Men her er alle jo danskere – altså dem som ikke lige er svenskere, finner eller englændere. Og så kan man ikke andet end at blive en smule skamfuld over at have råbt lige præcis de navne SÅ entusiatisk.
Lidt mere lavmælt måtte vi konkludere at flueæg åbenbart er det samme som sæd. Og det er bare lidt ulækkert.

Dog har vi kunne løsrive os en smule fra den beskyttede bolig og krydsordene, og fik igår vovet os helt ud på havnen – hvor vi endte med at gå fra bar til bar, indtil det begyndte at regne og vi tog en taxa hjem.

Og vel hjemme igen, ringede vi til ‘Guadalar’ (eller Guide Online, som det staves, men absolut ikke udtales af guiderne) og fik bestilt alle de fantastiske arrangementer man jo skal tage til hernede. Så fredag skal vi til BBQ i Sioux City, hvor der angiveligt er ‘smygende indianere, cowboys, krudtrøg og cancan’ og søndag flottede vi os og bestilte guld-udgaven til Garbo’s Dinnershow, så vi har fri champagne hele aftenen.

I aften skal vi på beach bar. Alt er godt. Send flere penge.

Categories: ferie

Se aldrig direkte på en Finne! » « Og så kom Elvis

3 Comments

  1. Husk at købe hovedpinepiller til på mandag! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑