The CityGirl

Hug en hæl og klip en tå

Jeg var faktisk vitterligt i tvivl om jeg skulle tage den store eller den lille. Kuffert forståes. For da jeg kom hjem med kufferten fra mine forældre, syntes jeg, at den var i nærheden af at være den største kuffert i verden – og måske også universet. Lige nu hælder jeg mest til, at det er verdens mindste kuffert, og jeg fatter på ingen måde, at jeg helt seriøst overvejede at tage den mindre.

Men okay, når man pakker i hovedet, så tænker man ikke lige over hvor meget sådan et spil Scrabble fylder, eller de der uldne sokker til Kat og bøgerne og krydsordene og gaverne og alt det løse – ligesom man også altid glemmer alt inkludere toiletsagerne, som jo altså ikke bliver færre proportionalt med alderen!

Efter to nazi-gennempakninger, hvor der er blevet sorteret kraftigt fra, kan kufferten nu lukkes. Knap og nap. Men et eller andet sted, ville det bare være rart hvis man ikke startede ud med at kufferten var på bristepunktet. Det er jo på vej hjem den skal være det…
Og håndbagagen er jeg ikke engang nået til endnu!

Men det ser trods alt lovende ud nu. Om ikke andet er der et eller andet i kufferten, og det burde man jo som minimum kunne arbejde sig ud fra, og så improvisere resten!

Og mens jeg lige kører den ind med charter i næste uge, så synes jeg at kuffertproducenterne skal sætte sig ned og skamme sig – og videreudvikle lidt på deres produkter! Er sikker på at Mary Poppins-tasken ville blive et hit!

Categories: ferie

På tur med Stig » « Coffee makes the world go ’round

5 Comments

  1. Den store!! Tag altid den store – du ved aldrig hvad du får brug for at slæbe med hjem. (Og affekt-charter-købte stråhatte fylder af helvede til!!)

  2. Den store!! Tag altid den store – du ved aldrig hvad du får brug for at slæbe med hjem. (
    Og affekt-charter-købte stråhatte fylder af helvede til!!)

  3. Jeg har hugget/klippet en tå i dag, og det har ikke givet mere plads. Til gengæld gør det meeega-ondt! Nu skal jeg bare lige få plads til føntørrer, makeup og radio på en kvadrat-cm, og så er jeg good to go – eller good to limp… Ses på GC om 12 timer!!!

  4. Jeg har som regel problemer med at fylde kufferten op før jeg tager afsted. Plejer at være sådan noget med, at jeg på udrejse har 8 kg med mig og på hjemrejsen 38 kg. (Men har også sådan en kuffert der nærmest kan gøres til dobbelt strørrelse ved at lyne lidt op hist og pist)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑