Det gennemgående tema for denne uge, og denne dag i særdeleshed, er at min hjerne ikke længere fungerer. Jeg ved faktisk ikke engang hvor min hjerne er, jeg ved bare, at den ikke er i min varetægt mere.
Og måske er det også derfor, at jeg i dagens anledning åbenbart har lignet alt fra en der er gift og har børn, til en der giver heste i fødselsdagsgaver.

Dagen startede ud med smalltalk med en perifær kollega i elevatoren, som meget flinkt spurgte til mine weekendplaner. Og da jeg svarede at det bare var stille og roligt (fordi ved sådan et svar behøver man jo ikke sige mere) fulgte han op med spørgsmålet om jeg så bare skulle hænge ud med mine børn.

Jeg kunne ikke lade være med at udbryde “Synes du virkelig jeg ligner en der har børn?!”, hvortil han indrømmede, at det gjorde jeg nok ikke, selvom han fastholdt, at han havde været overbevist om at jeg var gift og havde børn.

Da jeg senere på dagen skrev til Kat, at jeg har fået styr på min fødselsdagsgave til hende, kvitterede hun med et: “Er det en hest? Helt ærligt, CG – du har BARE ikke købt en hest til mig!”
Igen kunne jeg ikke lade være med at tænke på “Hvorfor?!” – ligner jeg en der render rundt og deler heste ud til alle?! Men begyndte også lidt at overveje om jeg skulle slå ind på heste-vejen alligevel…

Og mellem børn og heste har der også bare været absurde ting, som jeg normalt ikke bliver udsat for, eller sat i forbindelse med – men måske jeg normalt kan sortere det fra, når jeg har en hjerne.
MÅ_HAVE_FERIE_NU!