The CityGirl

Tal-hæmmet

Det var virkelig godt at jeg valgte ord-vejen fremfor tal-vejen, eftersom jeg ikke kan tælle – på den simple måde.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg er blond, eller hvad det er der gør, at min hjerne ikke kan operere med simple tal, og nærmest virker helt teflon-afvisende på det område.

I lang tid, faktisk siden Kat og jeg bestilte charter-ferien til Gran Canaria, er jeg blevet sat på prøve med den simple disciplin at tælle – og fejlet hver gang. Kat har opgivet forlængst, hvorfor det er mig der er blevet sat til at tælle i kalenderen. Svaret er altid mundet ud i et cirka-tal og et “JEGVEDDETIKKE! DETERDEN7FEBRUAR!”.

Forleden, grundet forestående ferie på Gran Canaria, var jeg nødsaget til at tælle dage og p-piller og pauser. Faktisk ret mange faktorer der skulle gå op i en højere enhed, og helst den enhed, hvor jeg kunne holde ferie uden tivoli i trussen.
Efter at have talt for fjerde gang, og fået et fjerde bud på resultatet måtte jeg opgive. Og det er altså et ret stort nederlag, når man ikke kan tælle sig frem til noget som helst, i en alder af næsten 30. Hvis jeg har talt rigtigt.

Så sent som i dag, måtte jeg kaste håndklædet i ringen hvad angår tal, da jeg forsøgte at få svar om en deadline, og fik svaret “Deadline er altid senest mandag, som artiklen kommer efterfølgende lørdag (ugen efter)”. Jeg sad længe og kiggede på mailen, og muligvis for længe. For jeg kom helt i tvivl om det så var mandagen i samme uge, eller ugen før – og måtte derfor sende yderligere en mail der kunne skære det ud i pap for mig. (Det var mandagen i ugen før).

Og igen her til aften, hvor jeg lystigt sad og lavede den ene aftale efter den anden om Ikea og ski-ture og you name it, da det gik op for mig, at jeg jo skal til Gran Canaria om halvanden uge. At jeg har to deadlines og 246 (ca.) aftaler i næste uge, og at der er ret stor sandsynlighed for at jeg ikke kan nå det hele. Og det er jo bare fordi jeg ikke kan tælle.

Ville være rart hvis der fandtes kalendere for tal-hæmmede personer som mig.

Categories: agurketid

Jeg stryger lige mit hår » « Hvis jeg tager en gigantisk ja-hat på…

14 Comments

  1. Der må da være et marked for en App omkring det der med p-piller, pauser & trusser… måske stjæler jeg ideen til Android.

    Men ellers, den der deadline formulering ville jeg godtnok også være kommet i alvorlig tvivl omkring. Virker som om der er en deadline-master som ikke har valgt ord-vejen?

  2. Du er nok talblind, det er helt almindeligt :) jeg kender flere, der også er det. Men det må selvfølgelig være lidt irriterende. Måske kan man få nogle øvelser, ligesom dem til ordblinde :)

    • The CityGirl

      27. januar 2011 — 10:22

      Men jeg har jo ikke haft sværere ved matematik end så mange andre… Kan man så godt være talblind alligevel??

  3. Du skal bare have en assistent. Jeg kan sagtens tælle men jeg kan ikke holde styr på møder og aftaler og den slags. Men det funker for mig når jeg har en assistent til at klare det

  4. Må jeg godt lige spørge, hvor det der med teflon i overskriften egentlig kommer ind i billedet?

    • The CityGirl

      27. januar 2011 — 10:26

      Tror du man kan få tilskud fra kommunen til sådan en assistent? For det ville være rart. Specielt hvis tal-assistenten også kan lave andet. Eksempelvis lave mad og vaske tøj…

      Virkelig godt spørgsmål med teflon i overskriften… Det var ret sent da jeg skrev det i går, og da jeg elsker ordet teflon ville jeg virkelig gerne have det med! Det er jo det der med at min hjerne er teflon-afvisende overfor tal…
      Kan godt se nu, at det overhovedet ikke holder :-D

  5. 11!
    Har naturligvis klaret det på den hårde måde med en fysisk kalender og så talt dagene enkeltvis. Sådan er livet for sådan nogen som os… Der er ikke rigtig noget at gøre ved det. Og synes jo heldigvis også at bogstaver er sjovere end tal!

  6. Det kan godt være, at du siger, at du er næsten 30, hvis du har talt rigtigt. Men er du så slet ikke i Danmark på selve dagen? Du er vel klar over, at i så fald gælder det slet ikke herhjemme. Så er du stadig 29, når du kommer hjem.

    Men uanset hvad, så må I altså hellere begge to få øvet jer lidt på de tal. Det kan gå gruelig galt, når man ikke kan tælle. Se bare her:
    http://www.youtube.com/watch?v=dJISd1Fwd_Y

    • The CityGirl

      28. januar 2011 — 12:02

      Jo, jeg er i DK på dagen, så det tæller desværre uhyggelig meget :-(
      Men tak for forsøg på at afværge 30 år ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © 2020 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑