The CityGirl

På randen af momentan inkontinens

Fordi jeg havde haft en så bragende god dag i går, syntes jeg det kun var passende, at jeg fejrede mig selv ved at smutte i Magasin efter arbejde, for at kaste nogle penge efter udsalget, og slutte af med takeaway til sofaen og jeg.

Da jeg endelig når Magasin, går det op for mig, at jeg nok burde have tisset af på arbejde – men det er jo ikke grund nok til, at jeg gider bruge sparsom tid på at finde et toilet. Så jeg ignorere det faktum, at min blære er på bristepunktet, og går i gang med at scanne tøjstativerne i stedet.

Jeg når hele vejen igennem dameafdelingen uden at have fundet noget som helst jeg gider eje, og det overrasker mig lidt. Men sko-afdelingen er stadig urørt, og der er jo altid gevinst! Men også her, må jeg overraskende konstatere, at der faktisk ikke er noget (på udsalg) som jeg har lyst til at kaste penge efter.

Jeg forsøger taske-afdelingen, men den skuffer også, og tre minutter i syv går jeg slukøret ud derfra med en sølle pose i hånden, med en mappe fra Ordning & Reda, som jeg alligevel skulle købe.

Lige så snart jeg er ude af døren og nede i metroen, rører blæren på sig igen. Jeg kan godt mærke, at den er stærkt utilfreds med at være blevet overhørt til fordel for non-shopping. Men jeg stod jo nede i metroen, og orkede virkelig ikke at begynde at finde et klamt toilet. Så jeg psykede mig selv og blæren, og heppede os op til at vi bare lige skulle overleve et kvarters tid mere.

Og det gik også rigtig fint. Lige indtil jeg nåede hoveddøren, og stod inde i opgangen, hvor jeg var nødt til at slå knude på min krop. Med absolut ingen værdighed, fordi det er så utrolig ufedt at stå og være ved at tisse i bukserne nede ved postkasserne – og med utrolig meget magt, fik jeg tvunget mig selv op ad trapperne og nærmest væltede ind i lejligheden, og stod endnu mere med knude på kroppen end jeg havde gjort ude i opgangen.

Og mens jeg stod 2 meter væk fra toilettet, i heftig diskussion med blære om lige at lade mig gå hen til toilettet, undrede jeg mig over, hvordan helvede det kan være, at man kan gå igennem den halve by og formå at holde sig, men lige så snart man er kommet inden for døren, giver blæren nærmest op og helt børnefornærmet nægter at gå de sidste to meter.

De er i øjeblikke som disse, hvor man faktisk er ret glad for at være single, og ikke bliver modtaget af nogen derhjemme, der skal se en være momentan inkontinent, og på randen af uværdighed, mens man står og skændes med sin blære i entreen.

Categories: agurketid

Trucker-bade er (ikke) det nye sort » « Your Moment of Zen

4 Comments

  1. Det er bare SÅ velkendt det der. Og jeg som troede jeg bare havde en opsætsig blære. Fatter minus af det der med at den giver op når nøglen er i døren. Fandme underlige sådannogle blærer!

  2. Hvis det kan glæde nogen, er det også en følelse der kan genkendes hos mænd – har jeg hørt.

    (Jeg har en gammel teori om at det har noget at gøre med temperaturskift, for det sker især om vinteren, når man bevæger sig fra noget koldt til varmt, synes jeg… øh, har jeg hørt, mener jeg.)

    Bortset fra det, troede jeg sådan set at du gik og forberedte dig på inkontinens?

  3. Skal virkelig tisse nu…

  4. Magasinafdelingen i Magasin, siger jeg bare. Husk det til en anden gang, moster. Det er sgu’ ikke sundt, det der …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑