The CityGirl

Nytårsvandring med hævet balle

Efter et døgns delvis komasøvn er jeg ved at være nogenlunde ovenpå efter nytårsaften. For det var alligevel lidt hårdt at give 2010 fingeren og byde 2011 velkommen.

Jeg startede flot kl. 17.15 nede på Nørrebrogade, hvor jeg tog den på røv og albuer rundt om et hjørne. Vinen var ikke lige så godt polstret som min røv, og overlevede derfor ikke styrtet. I stedet måtte jeg smide to flasker god vin i skraldespanden og efterlade gerningsstedet utroligt rødplettet. Hvis ikke man vidste bedre kunne man godt tro, at det var et gerningssted for et drabeligt mord.

Det var ikke fordi jeg var ved at tude over styrtet, men jeg havde alligevel ret meget selvmedlidenhed, da jeg kæmpede mig frem til busstoppestedet. For hverken jeg eller min røv var forberedt på at skulle have smæk.

Kl. 17.30 mødtes jeg ved Runddelen med Oraklet, og efter at have ventet 10 minutter på en bus der aldrig kom, besluttede vi os for at gå hen til Party-Pigen på Fucking Frederiksberg. Oraklet var helt overbevist om, at vi sagtens kunne nå det til Dronningens nytårstale – selv var jeg mere skeptisk overfor konceptet med at skulle forcere Jagtvej og en sjat mere på tyve minutter, men det var selvfølgelig også mig der havde en øm røv.

Men vi nåede det faktisk. Næsten. Det var i hvert fald ikke meget for sent vi kom – og vi mindede hinanden om, at vi, næste gang vi skal igennem København i ulvetimen nytårsaften, måske nok skal mødes lidt tidligere for at kunne nå det.

Party-Pigen stod klar med champagne, hummer, foie gras, oksekød og chokolade-symfoni – og efter den overdådige middag med diverse vine, og efter vi havde drukket en del forskellige drinks overgav min røv sig, og lod mig holde nytår uden smerter. På daværende tidspunkt satte jeg det ikke lige sammen med det bedøvende alkohol-indtag, så jeg gav den gas på dansegulvet og bare sådan helt generelt.

Men da jeg jo ikke er nogen vårhare længere, kastede jeg håndklædet i ringen ved halv tre-tiden. På det tidspunkt havde vi på mærkværdig vis fået selskab af 5 (tror jeg) meget unge fyre. De lignede nogen på 12 år men påstod de var 22. Et kvarters samtale med den ene gjorde mig virkelig træt, og da jeg vurderede, at vi nok ikke kom videre til nogen af de fester vi egentlig skulle have været videre til, besluttede jeg at tage hjem.

Som en helt klassisk nytårsaften var der hverken busser eller taxaer at se i miles omkreds, så jeg måtte gå den lange vej hjem. For selvom det kun handlede om ca. 2,5 km, så føltes det snarere som 250 km! Hvis ikke der er nogen der er klar over det, så er Assistensen mindst 50 kilometer lang – sådan føltes det i hvert fald. Den er virkelig absurd lang, når man skal passere den på gåben kl tre nytårårsnat – og gør lidt, at man kommer til at hade alle andre mennesker på gaden på det tidspunkt, fordi de ikke virkede som om de var trætte af at gå.

Da jeg nåede hjem efter tre kvarters vandring var jeg beyond udmattet. Jeg er jo ikke vandringstypen, og slet ikke i sådan et vejr, hvor man grundet tidligere uheld, er pissebange for at gentage ‘succesen’.

Da jeg 1. januar vågnede op, var det ikke kun med tømmermænd og dehydreret krop. Det var også med meget, meget øm og lettere hævet højre balle. Faktisk så øm, at jeg ikke kunne sidde på den, ligge på den, og helst skulle holde mig i ro, hvis jeg ville undgå at vånde mig og lyde som en 82-årig. Og jeg der troede, at mine baller var noget af det mest inaktive på min krop pt. men fandt ud af i går, via smerte, at de faktisk bliver brugt hele tiden.

Det går bedre i dag, og er egentlig ret glad for, at jeg kan sidde på den uden at den gør ondt. Men sådan er det jo med nytår; man finder ud af at sætte pris på de små ting i livet, som eksempelvis en balle uden smerte, eller bare en bus der gider transportere en.

Categories: nytårsaften

Hvorfor man skal huske at holde ferie » « Årsopgørelse for 2010

4 Comments

  1. Det gode er, at du nu forstår at værdsætte at kunne sidde på numsen uden at det gør ondt. Ligesom det ind i mellem går op for en HVOR fantastisk det er ikke at have hovedpine!

  2. Jeg kan så hilse at sige, at der også er pænt langt fra saxons til vesterbro kl. 6 nytårsmorgen..især hvis man lige har fået at vide af hende den søde fra nytårsfesten, at hendes ex altså lidt er på vej… slukøret gåtur!

    • The CityGirl

      2. januar 2011 — 20:20

      Ej, det er da heller ikke flinkt at bringe eks’en på banen klokken 6 om morgenen!
      Men lidt klassisk; tænker at der bliver knaldet mange eks’er til nytår… ;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 The CityGirl

Theme by Anders NorenUp ↑